Spring til indhold
Nyhed

Odense Bytrafik fylder 50

20-06-2002
1. juli 2002 er det 50 år siden, Odense Bytrafik blev grundlagt. Fra 1911 havde man i Odense primært betjent sig af sporvogne. Men det ophørte sommeren 1952, hvor en fyldt, blomsterprydet sporvogn med 3 åbne bivogne kørte sin sidste runde og markerede et farvel til en epoke i byens liv.

50-års fødselsdagen markeres ved, at en veteranbus fra 1952 kører i bymidten søndag den 30. juni. Alle er velkomne i bussen, der fremstår som da den blev leveret i 1952.

Prisen for en tur bliver også som i 1952. Voksne må lægge 30 øre i pengebøssen, mens børn slipper med 15 øre. For de uheldige, som ikke har lige penge, vil den flinke buschauffør runde prisen ned til 0 øre. Og indstigning er selvfølgelig som for 50 år siden ad bagdøren.

Alle bybusser i Odense vil køre med flag 30. juni og på fødselsdagen den 1. juli.

Historisk rids
Den kollektive trafik i Odense går tilbage til 1911, hvor “Odense elektriske Sporvej A/S” blev startet. Da sporvognsdriften ophørte i 1952 blev navnet ændret til “Odense Bytrafik A/S”. Og fra 1971 hed virksomheden blot Odense Bytrafik, idet Odense Kommune overtog driften.

Siden 1952 er det blevet til mere end 218 mio. kilometer eller over 4.900 gange rundt om jorden. 968 mio. rejser er det blevet til gennem de 50 år.

I dag er Odense Bytrafik en moderne virksomhed, som gør brug af den nyeste teknologi. Busserne er satellitovervågede, hvilket betyder øget sikkerhed for buschaufføren og passagererne. På længere sigt vil inddragelsen af satellitsystemet gøre det muligt, at navigere hurtigere og sikrere gennem trafikken på “grønne bølger”.

350 personer er beskæftiget med busdriften, der køres med 124 busser. Kunderne foretager årligt ca. 19 millioner rejser.

Odense Bytrafik arbejder tæt sammen med FynBus og DSB. Månedskort til bybusserne kan således bruges i FynBus’ rutebiler og i DSB-tog på rejser indenfor Odense kommune.

Køreplan for veteranbussen

Stoppested
Afgang
OBC, Plads C
10:00
00
30
16:00
Nørregade
10:01
01
31
16:01
Fisketorvet
10:02
02
32
16:02
Klingenberg
10:06
06
36
16:06
Vestergade/Kongensgade
10:07
07
37
16:07
Vestergade/Søndergade
10:08
08
38
16:08
Vesterbro/Føtex
10:09
09
39
16:09
Store Glasvej
10:10
10
40
16:10
Vesterbro/Føtex
10:13
13
43
16:13
Vesterbro/Søndergade
10:14
14
44
16:14
Vesterbro/Kongensgade
10:15
15
45
16:15
Klingenberg
10:19
19
49
16:19
Fisketorvet
10:21
21
51
16:21
Nørregade
10:22
22
52
16:22
OBC, Plads C
10:23
23
53
16:23

Yderligere information
Kontakt fuldmægtig Erik Kristian Larsen, Odense Bytrafik, tlf. 6614 8814 lok. 2970, e-mail: ekl@odense.