Nyhed
Cyklisten foran bilisten i krydset
For at kunne se og blive set fra første parket i et lyskryds kan cyklisterne nu komme foran bilisterne i en såkaldt "cyklistlomme".
Odense Cykelby har etableret en ny foranstaltning, som skal øge trafiksikkerheden. Det drejer sig om en såkaldt "cyklistlomme", hvor cyklisterne kan placere sig foran bilisterne i et kryds. Cyklisterne kommer først igennem krydset, og de er mere synlige i samlet flok. Derfor bliver de ikke så nemt overset af bilisterne, og farlige situationer kan undgås. Cyklisternes areal og cyklistlommen er fremhævet med blåt.
- Princippet er brugt i mange af vores nabolande og er nu også kommet til Odense, fortæller projektleder Troels Andersen, Odense Kommune.
Ingen klager eller konflikter
Krydset med cyklistlommen ligger ved Klaregade og Filosofgangen. Klaregade er en del af cykelruten, der passerer igennem centrum. Odense Kommune overvejer at placere flere cyklistlommer andre steder i byen, hvor cykeltrafikken er dominerende.
- Men først afventer kommunen, hvordan det går med den første cyklistlomme. Indtil videre har vi ikke haft klager og kender ikke til konflikter, siger Troels Andersen.
Flere oplysninger og foto
Yderligere oplysninger kan indhentes hos projektleder Troels Andersen, Park- og Vejafdelingen, på telefon 6551 2751. Foto kan ligeledes rekvireres hos Troels Andersen eller projektkonsulent Tanja Grønvall på telefon 33 38 24 77. Foto af cyklistlommen kan også ses på www.cykelby.dk.