Hvordan skal OUH-området udvikles? Giv din mening til kende!
Når OUH om få år flytter til sin nye placering ved SDU, opstår en unik mulighed for at skabe en ny, attraktiv og levende bydel i hjertet af Odense. Det nuværende hospitalsområde er enormt - faktisk på størrelse med hele bymidten - og rummer stort potentiale for både borgere, erhvervsliv og foreningsliv.
Odense Kommune ønsker at inddrage så mange som muligt i udviklingen af området. Hvordan kan det bedst understøtte fællesskab, erhverv, rekreative muligheder og byliv? Hvordan kan kultur- og fritidslivet spille en central rolle i det nye bykvarter? Hvordan kan vi sikre grønne områder, historisk bevaring og bæredygtige løsninger?
Vi har nu åbnet et spørgeskema, hvor borgere, virksomheder, foreninger og organisationer kan give deres input og idéer. Det tager kun få minutter at deltage, og dine svar vil være med til at forme fremtidens byudvikling.
Giv dine input ved at besvare spørgeskemaet her
Spørgeskemaet er åbent til og med søndag den 30. marts 2025.
Dette er kun første skridt i processen – i de kommende år vil der være flere muligheder for at bidrage og blive involveret i udviklingen af området. Men allerede nu er det vigtigt at få dine tanker og idéer med!
Tak for din tid - vi glæder os til at høre din mening.