Spring til indhold
Nyhed

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen har opsagt sin stilling til udgangen af juli

03-04-2024

Odense Kommunes stadsdirektør har valgt at opsige sin stilling efter ni et halvt år på posten.

Odense Kommunes stadsdirektør har besluttet at opsige sin stilling som stadsdirektør.

Stefan Birkebjerg Andersen har været ansat i mere end 14 år i Odense Kommune i tre forskellige stillinger – senest ni et halvt år som stadsdirektør.

Borgmester Peter Rahbæk Juel udtaler :

- Stefan Birkebjerg Andersen har som stadsdirektør i snart 10 år stået i spidsen for Odense Kommunes administration og tusindvis af ansatte, med et ufravigeligt fokus på faglighed og ordentlighed i alle dele af organisationen - samt politisk betjening af højeste kvalitet. 
Derfor er jeg glad for, at Stefans sikre hånd fortsat kommer til at styre den kommunale forvaltning igennem vigtige og udfordrende forløb frem mod august, hvor han stopper. Vi venter også med det helt store farvel - men på vegne af Odense Kommune og Byrådet, vil jeg alligevel i dag sige en stor og varm tak for en ukuelig indsats, der har gjort en stor og positiv forskel for både byen og kommunen

Stadsdirektøren udtaler selv:

- Det har været en ære og et privilegium at arbejde i fællesskabets tjeneste - i min ”egen” by – og på tætteste hold opleve og bidrage til byens udvikling og forandring.


Efter aftale med borgmesteren vil stadsdirektøren forblive i sit job frem mod udgangen af juli, hvor det forventes at en ny kan tiltræde stillingen.

Kontaktinformation

Borgmester Peter Rahbæk Juel via presserådgiver Alexander Mose-Johansen på tlf. 24373397.

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen via sekretær Sanne Jensen på tlf. 2128 4947

Borgmesterforvaltningen