Spring til indhold
Nyhed

Odense fejrer veteraner torsdag d. 5. september

22-08-2024

Odense Kommune inviterer veteraner og deres familie til fejring af flagdagen. Alle interessede opfordres til at møde op på Flakhaven og være med til fejringen.

Mere end 60.000 mennesker har siden 1948 gjort tjeneste under Dannebrog i verdens brændpunkter. På flagdagen den 5. september takker vi dem for deres indsats for fred og frihed – og for at passe på Danmark.
Det gælder også i Odense Kommune, hvor flagdagen og veteranerne fejres.

Alle der har tid og mulighed for det, opfordres til at møde op kl.18.00 på Flakhaven og se den flotte parade.

Tilmelding for veteraner og pårørende:

Er du veteran, eller kender du en der er, så kan I tilmelde jer flagdagen senest onsdag d.30. august.

Du kan tilmelde dig til bokp@odense.dk eller via telefon 29419404.

Program

Programmet i Odense står bl.a. på
• kl.18.00 Parade på Flakhaven med musik og taler (åben for alle)
• kl.18.25 Reception i Festsalen på Odense Rådhus (kun for veteraner og deres familier)
• kl.19.15 March til Ansgar Anlæg, hvor der vil være kransenedlæggelse

Læs hele programmet og indbydelsen for fejring af flagdagen i Odense d. 5. september. (åbner i nyt vindue)

 

Formål

Formålet med Flagdagen er at anerkende og hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, regeringen eller en minister.

Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.

Flagdagen for Danmarks udsendte blev besluttet af regeringen i 2009 og blev højtideligholdt første gang samme år. I 2023 er det således 15. gang flagdagen afholdes.

Læs mere om flagdagen på forsvarets hjemmeside.

Borgmesterforvaltningen