Spring til indhold
Nyhed

Invitation til Nytårskur 2025 for hele Odenses erhvervsliv

18-12-2024

Traditionen tro samles vi til Nytårskur i Odense, hvor vi afrunder det forgangne år og kigger frem mod det nye.

Nytårskuren er en helt særlig lejlighed til at få samlet et bredt udsnit af byen på én gang – lige fra repræsentanter fra Odenses erhvervs- og kulturliv til repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og foreninger. Det er en unik forsamling, der hvert år er med til at drive byen frem.

Nytårskur 2025 bliver afholdt torsdag den 9. januar 2025 kl. 15.50-18.00 i ODEON.

Tilmeld dig her: 

Nytårskur 2025

Ved nytårskuren er der sammensat et spændende program, der kaster lys over det forgangne år og nogle af de store dagsordener, vi står overfor i 2025.
Igen i år er der sammensat et spændende program, hvor vi blandt andet får besøg af:

  • Lars Sandahl, adm. direktør for Dansk Industri
  • En repræsentant fra topledelsen i Novo Nordisk
  • Peter Olsson, adm. direktør for AP Ejendomme

Vi glæder os til at byde jer alle fra det lokale erhvervsliv, foreninger, kulturliv og uddannelsesinstitutioner m.v. velkommen.


Borgmesterforvaltningen