Nyhed
Pilotprojekt om affaldssortering i byens rum
Odense Kommune startede i 2021 et pilotprojekt om affaldssortering i det offentlige rum, hvor det er blevet undersøgt, hvordan og hvor godt borgerne i Odense sorterer affald. Pilotprojektet blev udført i samarbejde med Peoples.dk.
Til projektet fik Peoples produceret 24 affaldsstationer, som blev opsat rundt omkring i følgende fodgængerområder og parker: Flakhaven, Sortebrødre Torv, Byens Bro, Asylgade, Ny Vestergade, Ansgar Anlæg, Eventyrhaven og Fredens Anlæg.
Projektets resultater peger i flere retninger, herunder at mange har travlt med at kommer videre og dermed uden fokus på eller vilje til sortering. Andre bruger en del tid på at orientere sig om, hvilken beholder deres affald smides i, men affaldet havner alligevel ikke altid i den rigtige beholder. Mange borgere er glade for de indførte sorteringsmuligheder, hvorimod andre ikke gider at sortere, hvis alle andre heller ikke gør det. Der er desuden en vis skepsis forbundet med den videre håndtering af affaldet, og om hvorvidt det i sidste ende havner samme sted.
Baseret på borgernes egne udsagn, kan det konkluderes, at der er en sammenhæng mellem borgernes sortering i hjemmet og i byrummet, og man kan derfor håbe, at sorteringen i byrummet forbedres i takt med, at borgerne bliver bedre og mere vante til at sortere i hjemmet. De fleste borgere har opfattelsen af, at de sorterer affaldet korrekt. Undersøgelsen viser dog, at det ikke stemmer helt overens med virkeligheden – selvopfattelsen i forhold til sortering viser ved interview, at borgerne overvurderer deres viden i forhold til korrekt sortering.
Affald i det offentlige rum er generelt en stor udfordring, som Odense Kommune ønsker at løse på bedste vis. Den 1. januar 2025 træder en ny lov i kraft om affaldssortering i det offentlige rum. Loven indebærer, at alle kommuner skal sikre affaldssortering i to fraktioner – restaffald og plast. Det anbefales hertil, at affaldsstationerne skal være modulopbygget, så der over tid kan udvides med yderligere sortering.