Leverandørdag 18. januar 2023 på Odense Rådhus
Er du leverandør til Odense Kommune eller ønsker at blive det? Så kom til leverandørdag onsdag den 18. januar 2023 i festsalen på Odense Rådhus.
Her kan du høre, hvad der er vigtigt at opfylde for at komme i spil som leverandør til Odense Kommune – og få indblik i de opgaver, vi sender i udbud de kommende år.
Det overordnede tema for dagen er bæredygtighed, og hvordan det spiller ind, hvis du ønsker at levere en service eller et produkt til Odense Kommune.
Dagen byder på en række oplæg om bæredygtighed og grønne krav i kontrakter. Derudover vil der være stande, hvor forskellige fagområder er repræsenteret. Her kan du få en dialog med Odense Kommunes udbudsafdeling og stille spørgsmål til fagpersoner fra driften.
Odense Kommunes aktiviteter spænder vidt, og derfor dækker vores leverandører mange brancher. Alle virksomheder er velkomne.
Program for dagen:
- Kl. 8.30-9.00: Morgenmad
- Kl. 9.00-9.15: Velkomst v. borgmester, Peter Rahbæk Juel
- Kl. 9.15-10.00: Oplæg om Odense Kommunes indkøbs- og udbudspolitik v/ udbuds- og kontraktchef, Cecilie Schwartz Førby
Oplægget vil fortælle omkring Odense Kommunes arbejde med implementering af sidste indkøbs- og udbudspolitik og Odense Kommunes visioner i den nye indkøbs- og udbudspolitik - Kl. 10.00-10.10 Kaffepause
- Kl. 10.10-10.50 Grønne kontrakter. De to største erhvervsorganisationer Dansk Industri v. Jakob Scharff og Dansk Erhverv v. Morten Jung kommer ind på vigtige emner når det handler om den grønne omstilling for SMV, herunder: Hvad kan ordregiver stille af grønne krav for ikke at udelukke SMV’er? Hvor klar er markedet?
Hvordan får vi skabt dialogen mellem ordregiver og leverandører? - Kl. 10.50-11.30 Paneldebat vedr. grønne krav i kontrakter v. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Odense Kommune
- Kl. 11.30-12.00 Frokost
- Kl. 12.00-12.45 Kontraktstyring af grønne krav v. Peter Dann Jørgensen, Bird & Bird
- Kl. 12.45-14.00 Stande og netværk
- Kl. 14.00-14.45 Oplæg ved Søren Ejlersen, grøn ildsjæl, stifter af Aarstiderne og succesfuld serieiværksætter.
Mød medstifteren af en af verdens første måltidskasse-koncepter – Aarstiderne. Hør om Søren Ejlersens mange bæredygtige ideer, hans forretningseventyr, grønt iværksætteri og evnen til at vende alting på hovedet og tænke nyt. I slutningen af 90’erne stiftede Søren Ejlersen sammen med Thomas Harttung Aarstiderne. Siden har Søren stået bag en lang række grønne initiativer, bl.a. Haver til Maver konceptet, der giver skolebørn mulighed for at komme ud og få hands-on erfaring med at dyrke jorden. Konceptet er udrullet i 25 kommuner. Derudover er Søren medstifter af BaneGaarden – en grøn oase midt i København – og er desuden forfatter til en lang række bøger om mad og spiselige planter.
- Kl. 14.45-15.00 Afrunding og tak for i dag
Tilmelding
Tilmelding senest 10. januar 2023.
Tilmeld dig med antal deltagere senest den 10. januar 2023 til tansd@odense.dk.
Er du i tvivl, om leverandørdagen er relevant for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Tanja Steen Dunk på tansd@odense.dk eller Claudia Harding på tlf. 23 25 06 68 eller clhh@odense.dk
Vi glæder os til at se jer!