Spring til indhold
Nyhed

Gratis arrangement: Odense Kommune inviterer til åben debat om børn og unges mentale trivsel

24-08-2022

Til arrangementet kan du blandt andet møde professor i psykologi Svend Brinkmann, som i sit oplæg vil stille skarpt på præstationssamfundet, og musiker Calby, der vil optræde med musikalske indslag.

Flere og flere unge odenseanere kæmper med dårlig mental trivsel, og den samme udvikling ser vi også nationalt: Hver tredje unge kvinde og lidt færre unge mænd i Danmark mistrives.

Derfor inviterer Odense Kommune til et åbent arrangement med forskellige indslag, politisk debat og mulighed for at komme med forslag, der kan styrke arbejdet med børn og unges trivsel i Odense.

Arrangementet vil foregå i Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus lørdag 10. september 15.00 – 18.00.

Tilmelding skal ske senest fredag den 9. september, og tilmeldte deltagere vil efterfølgende modtage et detaljeret program for dagen.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Vi glæder os til en konstruktiv, spændende og fremfor alt vigtig samtale, om vores børn og unges trivsel.

Venlig hilsen

Borgmester, Peter Rahbæk Juel,

På vegne af Susanne Crawley, Børn- og Ungerådmand; Tommy Hummelmose, Sundhedsrådmand; Christoffer Lilleholt, Beskæftigelses- og Socialrådmand; Brian Dybro, Ældre- og Handicaprådmand

Tilmeld dig her: https://ivservice.nemtilmeld.dk/452/

Borgmesterforvaltningen