Spring til indhold
Nyhed

Gratis arrangement: Invitation til Sindets Dag i Odense - Verdensdagen for Mental Sundhed

29-09-2022

Sindets Dag: Mandag d. 10. oktober kl. 9-15 åbner vi dørene til Festsalen og Rådhushallen på Odense Rådhus i anledningen Verdensdagen for Mental Sundhed. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Alle er inviteret med, når SINDFYN, Depressionsforeningen og Center for Mental Sundhed afholder Sindets Dag i Odense. Det sker i anledningen af den officielle Verdensdag for Mental Sundhed. 

Arrangementet finder sted i Festsalen og Rådhushallen på Odense Rådhus, mandag d. 10. oktober kl. 9-15. 

Under titlen ”Det der Bevæger” sætter vi endnu engang fokus på mental trivsel. Kom og hør oplæg om, hvordan musik, natur, ord og klange måske kan være med til at bevæge os og styrke vores trivsel. Balletskolens elever har blandt andet forberedt en særlig forestilling til denne dag.

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose byder velkommen sammen med Bjarne Christensen, formand for SINDFYN.

Der vil være gratis sandwich og en markedsplads, hvor du kan få viden om nogle af de tilbud, der eksisterer i Odense.

Dagen er gratis og kræver ingen tilmelding.

Dagen er arrangeret af Center for Mental Sundhed, Odense Kommune, SINDFYN samt Depressionsforeningen og finansieret med midler fra Drivhusfonden.

Se programmet for Sindets Dag her

 

 

Sundhedsforvaltningen