Spring til indhold
Nyhed

Den lokale aftale for Agedrup & Bullerup er nu klar

01-09-2022

Velfærdens Fundament er nu nået til Agedrup & Bullerup, der netop har fået godkendt en lokal aftale af Odense Byråd. Læs mere om aftalen her.

Billedet viser Agedrup Skoles skolegård
Agedrup & Bullerup har fået en lokal aftale. I alt 12,8 millioner skal nu bruges på at forbedre velfærdens fundament i Agedrup & Bullerup.

Som en del af Velfærdens Fundament, har Odense Byråd besluttet at afsætte 12,8 millioner kroner til at styrke Agedrup & Bullerup med Agedrup Skole som omdrejningspunkt for lokalområdet. Der vil både blive investeret i tiltag rundt omkring i Agedrup & Bullerup og i en modernisering af Agedrup Skole.

Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030. Heraf 625 millioner kroner til lokalsamfund samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler. Bag aftalen står et samlet byråd.

Alle borgere i Agedrup & Bullerup havde i perioden fra den 30. marts 2022 til og med den 18. april 2022 mulighed for at komme med deres forslag og idéer digitalt i en spørgeskemaundersøgelse. 867 borgere har bidraget ved at besvare spørgeskemaet. Det svarer til cirka 26 procent af borgerne i området. 

Den 2. maj 2022 blev der afholdt et borgermøde for borgerne i Agedrup & Bullerup – I alt deltog 95 fysisk og 25 var med online. Borgerne gav på mødet deres forslag og idéer til, hvordan området kan blive et endnu bedre sted at bo. 

Den lokale aftale for Agedrup & Bullerup blev godkendt af Odense Byråd den 31. august 2022.



Sådan fordeler pengene sig:

 

Lokalområdet: 1,9 mio. kr.

Ungdomsklub: 600.000 kr.
Hyggelige siddemiljøer på Sankt Hans Pladsen: 200.000 kr.
Hyggelige siddemiljøer på Agedrup Skole: 150.000 kr.
AV-udstyr til hal og gymnastiksal: 70.000 kr.
Fortov på Brolandvej: 200.000 kr.
Hvid stribe på broen ved Agedrup Skole: 30.000 kr. 
Mulig hastighedsbegrænsning på 40 km/t på Brolandvej: Ingen omkostninger
Opdeling mellem bløde og hårde trafikanter omkring Agedrup Skole: 200.000 kr. 
Opgraderingen af stien i det grønne område mellem Oldermandsgyden og Agedrup Skole: 100.000 kr.
Etablering af mødested i Vester Kærby: 150.000 kr.
Modernisering af skolens udeområder: 200.000 kr. 

Modernisering af Agedrup Skole: 6,5 mio. kr.

Oprettelse af kreativt centrum med nyt H/D-lokale: 3.000.000 kr.
Have/terrassedøre i alle klasser: 1.500.000 kr.
Renovering/modernisering af naturfagslokaler: 1.000.000 kr.
Renovering af skolekøkken: 1.000.000 kr.

Vedligehold af Agedrup Skole: 4,4 mio. kr.

Gymnastiksale/scene 
Maling af facader 
Udskiftning af vinduer 
Udbedring af mangelfuld ventilation 
Udskiftning af tag 
Opretning af asfalt 
Maling af vægge og udskiftning af gulvbelægning 

Se hele aftalen på odense.dk/agedrup.

 

LÆS MERE: Hovedpunkter fra den lokale aftale for Agedrup & Bullerup
LÆS MERE: Læs hele den lokale aftale for Agedrup & Bullerup

 
 

Borgmesterforvaltningen