Spring til indhold
Nyhed

Coronavirus: Særlige forholdsregler for pårørende, der har været i smitteområde

04-03-2020

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle danskere som har været i et af risikoområderne for coronavirus (COVID-19) og er kommet hjem fra og med mandag den 2. marts 2020 bliver hjemme i 2 uger. Det sker for at inddæmme smitten i samfundet generelt. Besøg hos syge og svage ældre frarådes.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle borgere, der har været ude og rejse i et område, hvor COVID-19 (ny coronavirus) er meget udbredt, ikke aflægger besøg på landets plejecentre. Det skyldes, at ældre borgere og syge er særligt udsatte. 

Ligeledes bør man heller ikke besøge ældre i eget hjem. 

Risikoområderne er aktuelt fire provinser i Norditalien (Veneto, Lombardiet, Emilia-Romagna og Piemonte), hele Iran, hele Kina samt den nordlige del af Sydkorea.  

Hvis du har været et af de steder, bør du vente mindst 14 dage efter du er kommet hjem med at besøge din ældre pårørende.
Er du pårørende og berørt af ovenstående, så kan du kontakte plejecenteret telefonisk og orientere dem. 

Alle, der inden for de sidste 14 dage har været i et land eller område, med generel eller lokaliseret smittespredning, eller som har været i kontakt med en patient med COVID-19 (ny coronavirus), skal fortsat ringe til læge, og ikke møde op i venteværelse m.v., hvis de udvikler symptomer se: sst.dk/corona . 

Borgmesterforvaltningen