Nyhed
Tilmelding til Royal Run i Odense er åben nu
For tredje år i træk inviterer H.K.H. Kronprinsen til Royal Run 2. pinsedag og i 2020 deltager Kronprinsen i Odense.
Royal Run er andet og mere end et løb. Det er Kronprinsens møde med danskerne. Det er fællesskabets fest. Uformelt, i kondisko og for alle.
Alle kan være med
Til Royal Run kan alle være med – uanset alder og kondital. Man kan vælge at gå eller løbe på distancerne one mile (1,6 km), 5 km eller 10 km og på den populære Familie-mile kan børn, unge, voksne og ældre følges ad, da kørestole, klapvogne og barnevogne er velkomne.
Tilmelding
Du tilmelder dig via royalrun.dk. Der er early-bird rabat til de hurtigste.
Tilmeld dig Royal Run 2020 og læs meget mere.
Fakta om Royal Run
- Hvornår: 1. juni 2020
- Hvem: Kronprinsen inviterer alle danskere ind i idrætsfællesskabet
- Hvorfor: For at møde danskerne i øjenhøjde og motivere til at deltage i idrætsfællesskabet
- Hvor langt: One mile (1,6 km), 5 km eller 10 km.
- Hvor: Sønderjylland, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og Bornholm (på Bornholm er der ikke kongelig deltagelse)
- Arrangører: Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. TV 2 er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.