Spring til indhold
Nyhed

Boligejer: Besked om indefrysning af grundskyldsstigning

24-01-2019

Er du boligejer i Odense Kommune? Så har du fået besked om indefrysning af stigende grundskyld. Det er udelukkende til information.

Mange boligejere modtager i disse dage en besked fra Odense Kommune om "Indefrysning af grundskyldsstigning". Beskeden er vedhæftet en "Årsopgørelse af lån til betaling af stigninger i grundskylden".

Du skal som boligejer ikke foretage dig noget i den forbindelse. 

Det fremgår desværre ikke af selve beskeden, hvilket Odense Kommune beklager. Beskeden er udelukkende en information om, hvad der er indefrosset i 2018 svarende til lovændring fra april 2018 af ejendomsskatteloven.

 

Vil du vide mere om indefrysning af grundskyld?

Du kan se mere om indefrysning af grundskyld, grundskyld og ejedomsskattebillet her: 

  • Ejendomsskattebillet og indefrysningsordningen (Odense Kommune)
  • Boligejere får automatisk indefrosset grundskyldsstigninger (Skatteministeriet)
    På ejendomsskattebilletten fremgår det, at eventuelle stigninger i grundskylden over 200 kr. automatisk indefryses og fratrækkes opkrævningen. Indefrysningsordningen er en del af forliget Tryghed om boligbeskatningen, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2017.

Borgmesterforvaltningen