Spring til indhold
Nyhed

Odense Kommune bekæmper ukrudt med damp

19-07-2018

Vi damper ukrudtet væk, så længe der er afbrændingsforbud i kommunen

Så længe der er afbrændingsforbud, har Odense Kommune valgt at dampe ukrudtet væk, uden brug af åben ild

"Normalt gasbrænder vi, men efter afbrændingsforbuddet har vi aftalt med entreprenøren, at de bruger damp i stedet", siger Driftsansvarlig for ukrudtsbekæmpelse Berit Wandam-Møller.

”Metoden afgiver, som navnet indikerer, en del damp, men det er ikke fordi, at der er ild i noget. Dampen genereres i et lukket anlæg, uden brug af åben ild, og rettes derefter mod ukrudtet. Dampen blancherer ukrudtet, ligesom ved gasbrænding, og den høje temperatur smadrer ganske enkelt grønkornene i ukrudtet, der henover de efterfølgende dage visner hen.”

Maskinerne bliver nu forsynet med sort/gule skilte med teksten ’Vi bekæmper ukrudt med damp’, så borgerne ikke er i tvivl om hvad der foregår, når de se anlæggene i drift.

Læs mere her:
https://www.fyens.dk/odense/Ukrudtsdampere-snyder-folk-Politiet-faar-stribevis-af-anmeldelser/artikel/3271351

By- og Kulturforvaltningen