Spring til indhold
Nyhed

Odense Kommune markerer Flagdag for Danmarks udsendte

25-08-2016

Odense og Kerteminde kommuner markerer i fællesskab Flagdag for Danmarks udsendte mandag d. 5 september 2016.

Flagdag for Danmarks udsendte bliver igen i år markeret i Odense Kommune sammen med Kerteminde Kommune, og inviterer alle veteraner fra Odense Kommune og Kerteminde Kommune til denne dag. 

Dagen begynder i Ansgar Anlæg og fortsætter med march gennem Odense og parade på Odense Rådhus, hvor borgmester Anker Boye holder tale. 

 

Veteraner, der ønsker at deltage, skal tilmelde sig pr. mail til bokp@odense.dk  senest den 29/8 2016.

Mandag d. 5. september 2016 - arrangementets program:


17.15: Hjemmeværnets Brassband Syd musicerer i Ansgar anlæg
17.30: Velkomst v/repræsentant fra forsvaret
17.32: Militær fane føres ind til tonerne fra ”Fast i Nød”
17.34: Soldaterforeningernes faner føres ind til ”Fast i Nød” fortsat
17.36: Kransenedlægning
17.45: Hjemmeværnets Brassband Syd spiller ”Kongernes Konge”: ophold mellem tredje og fjerde vers, hvor fanekommando og faneborg retter og præsenterer
17.50: March kolonne formes
18.00: March til Odense Rådhus
18.20: Parade tager opstilling i Rådhushallen
18.25: Borgmesteren holder tale til paraden
18.45: Reception i rådhusets festsal med mini-sandwich, ostestænger, frugt, øl, vand og vin. 
          Tale til veteraner ved repræsentant fra forsvaret
20.00: Afslutning