Spring til indhold
Nyhed

Ny Odense: Fra stor dansk by til dansk storby

21-05-2015

Planstrategi 2015 er i høring fra 20. april – 15. juni, og i den anledning inviterer Odense Kommune og Fyens Stiftstidende til Café Stiften med storbytransformationen i centrum. Arrangementet holdes på HF & VUC Fyn, Kottesgade 6-8, Odense C den 30. maj kl. 12.30-14.30.

 

Her vil Borgmester Anker Boye og By- og Kulturrådmand Jane Jegind fortælle om byrådets vision og strategi for udviklingen af storbyen Odense.

 

Professor ved CBS Ove Kaj Pedersen og Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlabora­torium, vil perspektivere Odenses udvikling i en international og dansk kontekst og gøre tilhørerne klogere på storbyernes indbyrdes konkurrence, og hvad der kan gøre byer succesfulde.

 

Byudvikling er en kompleks størrelse, som kræver mange valg og dermed også fravalg. Det kan

efterlade en række spørgsmål, og der lægges derfor op til spørgsmål og debat om byens udvikling efter oplæggene med opinionsredaktør ved Fyens Stiftstidende Peter Hagmund som ordstyrer.

 

Afslutningsvist vil der være mulighed for at få en guidet rundvisning i bygningen hos HF & VUC Fyn, ligesom det vil være muligt at besøge byudviklingsudstillingen på Havnepladsen i forbindelse med Havnekulturfestivalen.

 

Tilmelding til arrangementet er nødvendigt senest d. 28. maj på Plan2Learn Billetterne tildeles efter først til mølle princippet.

Du kan læse Planstrategi 2015 på planstrategi2015.odense.dk.

 

For yderligere info kontakt Jannek Nyrop på jny@odense.dk // 20276149 eller Helene Vesterbæk på hhpe@odense.dk // 40 11 36 06.