Odense Byråd godkender solidt årsregnskab
De positive tendenser ses blandt andet i antallet af Odenseanere, der kom i job og uddannelse i 2014, ligesom også flere ældre og handicappede blev mere selvhjulpne.
- Samlet set blev 2014 et år, som giver anledning til forsigtig optimisme. Vi har flyttet os i den rigtige retning, selvom vores udgangspunkt har været svært oven på den krise, der ramte Odense ekstra hårdt. I vores omverden er der en gryende erkendelse af, at der sker noget i Odense, og det vil være min påstand, at vi odenseanere også selv er begyndt at skyde brystet mere frem, sammenfatter borgmester Anker Boye, der samtidig ikke lægger skjul på, at der stadig er meget arbejde at gøre.
Borgmesteren understreger, at den ansvarlige økonomiske kurs, som byrådet har udstukket, nu skal fastholdes, ligesom der skal holdes momentum i de mange tiltag for at øge væksten, nytænke velfærden og udvikle byen, som er i gangsat og som for alvor tog fart i det forgangne år.
Læs hele årsberetningen for 2014
Kontakt
Pressetelefonen 6551 1010