Spring til indhold
Nyhed

Windows XP brugere mister adgang til at bruge NemID, når Java opdateres pr. 15. juli

18-06-2014

Den 15. juli 2014 kommer der en ny version af Java, der er forudsætningen for at kunne blive ved med at anvende NemID.

 

Når man opdaterer til den nye version, vil Java ikke længere fungere sammen med styresystemet Windows XP. Det betyder, at Windows XP-brugere efter Java-opdateringen ikke længere vil kunne logge på deres netbank eller det offentliges selvbetjeningsløsninger, Digital Post m.v.
 
Derfor opfordres alle til at opdatere deres styresystem, så de fortsat kan bruge netbank og kommunikere sikkert med det offentlige.

Hvad skal XP-brugere gøre?

  • Er man i tvivl om, hvilket styresystem man bruger, findes der vejledning til at undersøge dette hos Microsoft: http://windows.microsoft.com/da-dk/windows/which-operating-system
  • Har man Windows XP, bør man hurtigst muligt – uanset om man bruger NemID – sørge for at skifte til et andet styresystem, som løbende opdateres.

Ind til man har gjort dette, kan man benytte de computere, der er stillet til rådighed på bibliotekerne og på BorgerServiceCentret.


Fakta

  • Microsoft har fra april 2014 valgt ikke længere at opdatere eller supportere styresystemet Windows XP, som blev lanceret i 2001. 
  • Som en følge heraf holder leverandører som Oracle - leverandøren af Java - op med at understøtte det forældede styresystem. 
  • Godt 5 % af NemID-brugerne benytter Windows XP, og tallet er stærkt faldende. 
  • Ifølge ”Regler for NemID”, punkt 3.3, som brugeren accepterer under bestillingen af NemID, skal computeren holdes opdateret. Det gælder både styresystem, browser og Java.