Nyhed
Odense indgår unik samarbejdsaftale med japanske Fuji Machine
”Support Robot” er navnet på Fuji Machines nyudviklede velfærdsteknologiske robot, som nu skal testes af patienter og plejepersonale i Odense Kommune. Det japanske hightech-firma har længe ledt efter det helt rigtige sted at teste robotten, og efter dialog med Invest in Denmark (Tokyo) og Odense Velfærds Konsortium faldt valget på H.C. Andersens eventyrby. Et valg der glæder borgmesteren og regionsrådsformanden.
Odense Velfærds Konsortium (bestående af Odense Kommune, Syddansk Sundhedsinnovation, Udvikling Fyn, Accelerace Management og Illuminaut) og Fuji Machine har indgået en omfattende treårig samarbejdsaftale, der bringer det japanske firma til Odense. Aftalen omfatter bl.a. et forløb, hvor Odenses sundhedsvæsen danner ramme om en indledende brugertest af ”Support Robot”. Robotten er et hjælpemiddel til ældre og handicappede, der har brug for støtte til at rejse sig og stå og gå. Robotten skal sikre brugeren større mobilitet, og samtidig reducerer den fysisk belastning hos plejepersonalet.
- Odense er det helt rigtige sted at teste vores ”Support Robot”. Vi har selvfølgelig undersøgt testmiljøet i Odense, og vi er overbeviste om, at det lever op til alle vores behov. Her er der høj ekspertise inden for robot- og velfærdsteknologi, og vi ser frem til samarbejdet og til den faglige sparring omkring den videre udvikling af robotten, siger Hr. Nobuyuki Soga, formand og administrerende direktør i Fuji Machine.
Testen af ”Support Robot” finder sted 25. til 29. august på OUH og Kragsbjergløkke Plejehjem i Odense, og patienter og plejepersonale giver direkte feedback til Fuji Machine om robottens brugervenlighed.
Odense med på Asiens største velfærdsteknologi-messe
Samarbejdet med Fuji Machine omfatter desuden, at Odense og Fuji Machine optræder sammen på HCR-messen (Home, Care & Rehabilitation) i Tokyo til oktober - Asiens største velfærdsteknologi-messe. Her skal det unikke samarbejde mellem Fyn og Japan præsenteres og ”Support Robot” fremvises.
Som en del af aftalen har Fuji Machine også tilkendegivet, at de ønsker at etablere en lokalafdeling i Odense Kommune i løbet af de næste to år. Dette kunne fx være en europæisk forsknings- og udviklingsenhed eller et nordisk salgs- og servicekontor.
Nye arbejdspladser og udvikling af sundhedsvæsnet
- Aftalen med Fuji Machine er vigtig for Odense Kommune, fordi det er en unik mulighed for at markedsføre Odenses styrkepositioner inden for robot- og velfærdsteknologi ude i verden. På sigt er målet at tiltrække endnu flere internationale virksomheder og dermed skabe nye arbejdspladser i Odense og på resten af Fyn, siger borgmester Anker Boye.
Aftalens vigtighed understreges også af Carls Holst, Regionsrådsformand i Region Syddanmark:
- Når en virksomhed som Fuji Machine kommer til Region Syddanmark og anvender vores sundhedsvæsen som ramme for test og videreudvikling af deres produkt, så vidner det om, at vores sundhedsvæsen er af høj klasse. Samtidig er et samarbejde med internationale virksomheder som Fuji Machine også med til at sikre fortsat udvikling af netop vores sundhedsvæsen.
Kontakt
• Fuji Machine: Formand / Adm. Dir. Hr. Nobuyuki Soga via Mrs Ayumi Kawai, Tlf. +81-566-81-2111 / Email: ay.kawai@fuji.co.jp
• Odense Kommune: Borgmester Anker Boye via Morten Hoff, Chef for center for velfærdsteknologi, Tlf. 40 29 68 48 / Email: moh@odense.dk
• Region Syddanmark: Regionrådsformand Carl Holst, Tlf. 40 32 52 10 / Email: carl.holst@regionsyddanmark.dk
• Udvikling Fyn: Forretningsudvikler IT/Robot Joost Nijhoff, Tlf.: 40 46 90 01 / Email: joni@udviklingfyn.dk
• Invest in Denmark – Tokyo: Mr. Kensuke Nakajima, Investment Manager, Tel. +81 (0)3 3780 8741 / Email: kennak@um.dk
Fakta
Fuji Machine Manufacturing Co., Ltd. (http://www.fuji.co.jp/e/)
• Etableret i april 1959 af 14 venner.
• Verdensførende inden for SMT (Surface Mount Technology) – udstyr til bl.a. smartphones og tablets.
• 1.605 ansatte (marts 2014).
• Årligt salg på 3 milliarder kr. (marts 2014).
Øvrige danske samarbejdspartnere:
• OUH
• Innovationsnetværket RoboCluster
• SDU – Institut for Idræt og Biomekanik
• Teknologisk Institut – Center for Robotteknologi
• Welfare Tech
Download appendix