Nyhed
Læs alt om budgetforliget 2015
Et samlet byråd indgik torsdag aften den 18. september budgetforlig for 2015. Budgettet indeholder investeringer for 400 mio. kr. fra 2015 til 2018, og størstedelen af pengene går til at udvikle tidssvarende rammer for folkeskoler og dagtilbud samt bedre vedligeholdelse af broer, veje, fortove og cykelstier.
Budgettet indeholder også investeringer i nye ungdomsboliger, bedre rehabilitering af ældre og et nyt tiltag, der skal sikre, at alle odenseanske skolebørn opfylder deres potentiale.