Integrationsråd inviterer til vælgermøde i Vollsmose
"Mød dine kandidater" - vælgermøde i Vollsmose tirsdag den 12. november
Skal kommunen være bedre til at hjælpe nydanskere med at komme i arbejde?
Skal der være flere aktiviteter for unge i udsatte boligområder?
Og hvordan skal kommunen hjælpe de ældre, der bor alene og har brug for hjælp til indkøb og madlavning?
Odense Integrationsråd inviterer til valgmødet ”Mød dine kandidater” 12. november. Kom og sig, hvad du mener og find ud af, hvad kandidaterne egentligt mener!
På valgmødet viser vi fire korte film om, hvad kommunen kunne vælge at bruge penge på.
Efter hver film kan du via sms stemme om, hvad du synes, der skal bruges penge på. Du kan også debattere med kandidater til Byrådet - enten mundtligt eller ved helt anonymt at sende sms’er under valgmødet.
Valgmødet arrangeres af foreningen YouGlobe.
I debatpanelet sidder:
Mahmoud Daoud (Radikale)
Reza Javid (Enhedslisten)
Halime Oguz (SF)
Abdisalan Yussuf Hassan (Socialdemokraterne)
Roya Moore (Konservative)
Alle er velkomne!
Tid: Tirsdag den 12. november kl. 17-19
Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ
Læs mere om kommunalvalget i Odense på odense.dk/valg