Spring til indhold
Nyhed

Hvis lockout - kan børnene så komme i skole?

01-03-2013
Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation har ikke været i stand til at opnå enighed om en ny overenskomst for lærerne.

Derfor valgte KLs bestyrelse i går at varsle lockout af alle overenskomstansatte lærere fra 1. april 2013.

KL ønsker at opnå en aftale, inden lockouten træder i kraft. Lykkes dette ikke, vil medarbejderstaben på vores folkeskoler blive stærkt reduceret, indtil lockouten er ophævet igen.

I Børn- og Ungeforvaltningen og på skolerne går vi nu i gang med at planlægge den praktiske håndtering af hverdagen på skolerne, hvis en lockout træder i kraft, herunder hvordan der kan oprettes et pasningsberedskab.

Vi kan endnu ikke give konkrete svar på de spørgsmål, der melder sig, men vil løbende opdatere hjemmesiden, når der er nyt.