Spring til indhold
Nyhed

Kom med bidrag til Odenses nye aktiveringsstrategi

19-01-2011

Har du lyst til at komme med bidrag og gode idéer til Odense Kommunes nye aktiveringsstrategi? Så kom og vær med, når Arbejdsmarkedsudvalget den 25. januar holder workshop om emnet.


Hvorfor skal Odense Kommune have en ny aktiveringsstrategi?

Regeringen ønsker, at kommunerne i deres aktivering af ledige borgere skal have større fokus på uddannelse og virksomhedsrettet aktivering. Regeringen har derfor som en del af finansloven for 2011 ændret finansieringen på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, og det betyder færre penge til området.


Tema for workshoppen den 25. januar

Temaet for arbejdsmarkedsudvalgets workshop den 25. januar er, hvordan vi ud fra lovkrav og de færre økonomiske midler skaber den bedste aktivering i Odense. Og vi skal blandt andet debattere, hvilke målgrupper og fokusområder den nye aktiveringsstrategi skal have.


Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil under workshoppen angive de overordnede rammer for aktiveringsområdet. Som deltager vil du kunne bidrage med bud på løsninger og prioriteringer af ønsker og behov i forhold til den nye strategi.


Praktisk information om workshoppen

Hvornår:

Workshoppen afholdes tirsdag den 25. januar fra kl. 08.00 til ca. kl.16.00.


Sted:

RevaAktiv, Wichmandsgade 10-12, 5000 Odense C

Tilmelding:
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 21. januar kl. 10.00 til mvr@odense.dk. Tilmeldingen skal indeholde dit navn (og gerne et par ord om, hvorfor du er interesseret i at deltage).


Der er plads til maksimalt 120 deltagere.


Venlig hilsen

Peter Rahbæk Juel, rådmand for arbejdsmarkedsområdet i Odense