DR2 rykker ud til Odense Brandvæsen
DR2 har fulgt Odense Brandvæsen i fem måneder. Resultatet præsenteres af DR2 her i programmet Mission Ledelse.
Her skriver DR blandt andet:
"Odense Brandvæsen har været igennem en hård periode. Brandvæsnet har i flere år kæmpet med et dårligt arbejdsmiljø, som bundede i en ekstremt topstyret organisation uden dialog.
I 2009 tog Odense Kommune konsekvensen, og fyrede den tidligere chef for brandvæsnet. I maj måned 2010 blev Mogens Bjerregaard fastansat som ny beredskabschef.
De fire afdelingsledere på Danmarks største brandstation har det svært med den nye lederstil, der stiller krav om dialog og konstruktiv kritik i en grad, som ledergruppen ikke har været vant til.
Mission Ledelse sender ledercoach Tune Hein. Det er nu op til ham at få ledelsesgruppen toptunet til at kunne håndtere de mange lederudfordringer, der venter dem i de kommende år."
Se mere om programrækken Mission Ledelse på DR2.