Spring til indhold
Nyhed

Byrådet går live på nettet med budgettet

14-09-2010

Vil du vide, hvad byrødderne siger om næste års budget? Så se live-transmissionen i morgen, onsdag den 15. september, kl. 15.00 på odense.dk/byraadstv.

Du kan opleve byrådets førstebehandling af kommunebudgettet for 2011 live på din pc - og fremover følge med på nettet i de direkte transmissioner fra byrådssalen. Og som noget nyt zoomer robotkameraer i byrådssalen automatisk ind på den politiker, der har ordet.


Live-transmissionerne er en del af kommunens web-strategi, der blandt andet skal give borgerne bedre mulighed for at tage del i den demokratiske proces. Alle kan se byrådsmøderne direkte via nettet på odense.dk/byraadstv og allerede dagen efter finde de forskellige indslag i videoarkivet.


Med den nye tv-/videoløsning bliver der åbnet for, at også andet end byrådsmøder kan gøres tilgængeligt for borgere og andre interesserede på en brugervenlig måde på odense.dk.

Storskærm i rådhushallen den 15. september

For de, der ønsker at overvære byrådsmødet, er der selvfølgelig stadig mulighed for at sidde på tilhørerpladserne. Og skulle der til budgetbehandlingen den 15. september blive rift om stolene, så bliver mødet vist på storskærm i rådhushallen.

Yderligere information

Se byrådsmøderne her: www.odense.dk/byraadstv
Se dagsorden for byrådsmødet d. 15.09.2010
Læs partiernes budgettaler under siden Budget 2011, hvor de publiceres efterhånden som de bliver holdt i byrådssalen.

Kontakt

Jesper Nykjær Nikolajsen, projektleder, jenn@odense.dk, tlf. 65511091, 31357072.
Birgit Pedersen, webchef, birg@odense.dk, tlf. 29295272