Nyhed
Åbent hus i Madservice
Kom, se og smag
Odense Madservice inviterer inden for i køkkenet den 25. september.
Nu får du lejlighed til at se dit lokale køkken, som laver god og velsmagende mad til tusinder af ældre i Odense.
Der vil være rundvisning i køkkenet, hvor vi byder på smagsprøver og du kan stille spørgsmål til personalet. I personalestuen byder vi på kaffe og kage.
Også denne dag er vi nødt til at overholde de hygiejneregler, vi arbejder under. Derfor får du under rundvisningen i køkkenet overtræktøj på, og kørestole, rollatorer og stokke vil blive rengjort.
Du er velkommen – tag gerne et familiemedlem eller en nabo med.
Lørdag 25. september kl. 13.00-15.00
på Teknikvej 4, 5260 Odense S