Vinderbroen over Kanalen kåret
Onsdag aften den 9. september kunne Jan Boye løfte sløret for hvilken af de to finale broer, Byrådet havde valgt som vinder. Dermed er den centrale del af den kommende Kanalforbindelse faldet på plads og Odense kan se frem til at få et flot indgangsparti fra vandsiden. Broen er en drejebro og det er ISC Rådgivende Ingeniører der står bag den flotte konstruktion.
Vinderprojektet blev offentliggjort af borgmester Jan boye efter aftenens byrådsmøde. Ved kåringen var projektleder Stig Langsager samt de to bydende ingeniørfirmaer, ISC Rådgivende Ingeniører og Rambøll Danmark tilstede.
Kåringen af broen blev fejret ved et lille et lille glas.
Se billederne og læs mere på www.odense.dk/kanalforbindelsen
Hvad skal vejen hedde?
Kom med idéer til hvad Kanalforbindelsen skal hedde fremover.
Ring 1 afsluttes i 2014, når den sidste del over Odense Kanal bliver åbnet.
I daglig tale kaldes strækningen for Kanalforbindelsen, men Odense Kommune ønsker, at vejen får sit eget, entydige navn.
Har du et bud på hvad strækningen skal hedde eller kan du videregive nogle historiske spor som kan bidrage til navnet, bedes du sende dine idéer på e-mail eller med posten til:
E-mail: pb.bkf@odense.dk
Adresse: By- og kulturforvaltningen, Geodata, Nørregade 36 - 38, Odense C
Svaret skal være os i hænde senest d. 23. september 2009.
By- og kulturforvaltningens administrerende direktør, Søren Bonde Hansen, træffer den endelige afgørelse om vejnavnet.