Spring til indhold
Nyhed

Integrationsministeren i Vollsmose

12-08-2009

Solen skinnede over Vollsmose, da Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tirsdag den 11. august besøgte området for at se på forskellige integrationsprojekter. Ministeren havde selv ønsket at komme til Odense for at høre mere om de indsatser kommunen har gennemført og sat i gang på integrationsområdet.

Birthe Rønn Hornbech var på institutionsbesøg i Børnehuset Granparken, hvor hun hørte og diskuterede den tidlige sproglige indsats pædagogerne her arbejder med. I Børnehuset fik hun også lejlighed til at høre om erfaringerne med heldagsskolen, der optager ministeren meget:


- Især har det været interessant at høre om heldagsskolen. Jeg har netop i dag skrevet til Statsministeren og gjort ham opmærksom på, at heldagsskolen vil have en stor betydning for integrationen, sagde ministeren efter sit besøg.


Også beskæftigelsesindsatserne i Odense Kommune fik ministeren en grundig gennemgang af. Her fik hun bl.a. præsenteret de meget positivt lave ledighedstal for flygtninge og indvandrere i Odense.

Birthe Rønn Hornbech var meget tilfreds med besøget i Odense Kommune og de mange oplæg, som hun syntes var i fin overensstemmelse med Integrationsministeriets indsatser.



Birthe Rønn Hornbeck på vej til Børnehuset Granparken i følgeskab med Børne- og Unge Rådmand Jane Jegind og Borgmester Jan Boye.


Kirstine Sinclair der er forældrerepræsentant i Børnehuset Granparken fortalte ministeren om institutionen.


Det var en meget engageret og spørgelysten minister, der tirsdag den 11. august besøgte Vollsmose.




Integrationsministeren hilste på både børn og personale i Børnehuset Granparken og hørte om tidlig sproglige indsatser, heldagsskolen og projektet Get2Sport.





I Nettet.nu’s lokaler fik ministeren kendskab til aktiveringsprojekter og lejlighed til selv at interviewe nogle af Vollsmoses ildsjæle – her er det Hafsa, der er en af rollemodellerne.


Zubeide Ahmad er tilmeldt Nettet.nu også hun blev udspurgt af Birthe Rønn Hornbeck om sine planer og ønsker.


Foto: Nanna Lise Vester