Kommuneplantillæg nr. 35 for boliger på ejendommen Elvej 3
Anvendelsen af Elvej 3 ved Dalum Skole ændres til boligområde igennem tillæg til kommuneplanen.
Byrådet vedtog den 1. november 2017 kommuneplantillæg nr. 35 Boliger på ejendommen Elvej 3 endeligt.
Vedtagelsen betyder
at anvendelsen af Elvej 3 ved Dalum Skole nu er ændret til boligområde.
Byrådet kan udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne og udstede forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne.
Kommuneplantillægget indarbejdes i den digitale kommuneplan, se www.odense.dk/kommuneplan.
Kommuneplantillægget er ikke ændret i forhold til det forslag, der blev offentliggjort den 27. juni 2017.
Se tillæg til kommuneplan her.
Klagemulighed
Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan skriftligt klage inden 4 uger. Det vil sige 6. december 2017.
Planklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder, efter at deres afgørelse er meddelt.