Information om behandling af dine personoplysninger i Velfærdens Fundament
Se hvordan vi behandler dine personoplysninger
Odense Kommune behandler personoplysninger om dig i forbindelse med Velfærdens Fundament.
Odense Kommune er dataretligt forpligtet til at oplyse dig om behandlingen af dine personoplysninger.
Du skal altså ikke gøre noget på baggrund af nedenstående information.
1. Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?
I forbindelse med projekt Velfærdens Fundament, laver Odense Kommune borgerinddragelse ved hjælp af dette spørgeskema. I hvert lokalområde af Odense udarbejdes der en lokal velfærdsaftale. Svarene i spørgeskemaet krydstjekkes med spørgsmålene om demografi, for at få et bedre billede af ønskerne fra de forskellige grupperinger af borgere i lokalområdet. Spørgeskemaet er til for at få viden og input fra borgere, virksomheder, foreninger og andre organisationer i lokalområdet til arbejdet med den lokale velfærdsaftale.
2. Lovgrundlag for behandlingen af personoplysninger
Behandlingen af almindelige personoplysninger sker efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.
3. Hvilke personoplysninger behandler vi?
De personoplysninger, der behandles, er alder, og eventuelle andre oplysninger du selv måtte indtaste i de åbne besvarelser. I den forbindelse opfordrer vi dig på det kraftigste til ikke at indtaste nogen former for personoplysninger i de åbne besvarelser – hverken personoplysninger om dig selv eller om andre. Eventuelle indtastede personoplysninger i de åbne besvarelser slettes i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det er ikke obligatorisk at udfylde de åbne besvarelser.
Hvor får vi dine personoplysninger fra?
Vi indhenter dine personoplysninger direkte fra dig i forbindelse med besvarelse af spørgeskemaet.
Kommunen behandler kun almindelige personoplysninger i forbindelse med at krydstjekke besvarelserne med demografiske forskelligheder. I dine svar skal du derfor ikke dele særlige personoplysninger eller fortrolige oplysninger, herunder eksempelvis cpr. nr., helbredsoplysninger, oplysninger om politisk eller seksuel orientering mv. Det er ikke relevant for os at behandle disse oplysninger. Kommunen, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, derfor forbeholder sig retten til at slette personoplysninger, der ikke er relevante for os at behandle.
Odense Kommune kan derudover ringe dig op i forbindelse med borgerinddragelsen i Velfærdens Fundament. Dit telefonnummer har vi fundet enten på Krak.dk eller 118.dk.
Hvem modtager dine personoplysninger?
Kommunen registrerer dine personoplysninger og videregiver kun personoplysningerne til andre modtagere, herunder offentlige myndigheder og private virksomheder, hvis der er et lovligt grundlag hertil.
Modtageren af dine personoplysninger er Odense Kommune og kommunens databehandlere, som leverer vores IT-systemer.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Dine personoplysninger slettes, når projektet er afsluttet. Kommunen sletter personoplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når personoplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Overførsel af dine personoplysninger til et tredjeland
Dine personoplysninger overføres i nogle situationer til et tredjeland, dvs. et land udenfor EU/EØS.
System: Microsoft
Situation: Ved teknisk support på fx Office 365
Land: USA
Overførselsgrundlag: Artikel 46, stk. 2, litra c.
Odense Kommune har indført ekstra foranstaltninger for at sikre fortrolighed og sikkerheden af dine personoplysninger
De fornødne garantier for behandlingen af dine personoplysninger findes i Odense Kommunens databehandleraftale med databehandleren. Du kan modtage en kopi af de fornødne garantier ved at kontakte Odense Kommune via nedenstående kontaktoplysninger.
4. Hvilke rettigheder har du?
Du har som borger en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen. Dine rettigheder er:
- Retten til indsigt i de personoplysninger vi behandler om dig.
- Retten til at få rettet urigtige personoplysninger om dig.
- Retten til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, hvis nogle særlige betingelser herfor er opfyldt.
- Retten til at få slettet dine personoplysninger. Bemærk at retten til sletning er begrænset af, at offentlige myndigheder er underlagt regler, der medfører, at personoplysningerne ikke kan slettes, f.eks. offentlighedsloven, arkivloven, mv.
Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, hvis ikke vægtige legitime grunde til behandlingen går forud herfor.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Odense Kommune på nedenstående kontaktoplysninger.
5. Kontaktoplysninger
Odense Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Har du spørgsmål om din sag eller dit forløb hos Odense Kommune, skal du kontakte den afdeling, som du er tilknyttet på nedenstående kontaktoplysninger:
Afdeling: Transformation og Organisation, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune. E-mail: velfaerd@odense.dk. (E-mail er ikke sikker kommunikation. Hvis du vil sende fortrolige/følsomme oplysninger fx helbredsoplysninger eller CPR-nr., så kontakt os sikkert: Digital Post til Borgmesterforvaltningen.)
Adresse: Flakhaven 2, 5000 Odense C
Spørgsmål vedr. databehandlingen
Hvis du har specifikke spørgsmål, der udelukkende omhandler kommunens håndtering af dine personoplysninger, kan du kontakte Odense Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO).
- Digital Post: DPO-kontakt, Odense Kommune
- Adresse: Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C, att.: DPO
Du kan også finde DPO’ens kontaktoplysninger på Odense.dk (i søgefeltet skal du skrive: ”databeskyttelsesrådgiveren”).
6. Hvis du vil klage
Du kan klage til Datatilsynet over Odense Kommunes behandling af dine personoplysninger på nedenstående kontaktoplysninger:
Mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: 33 19 32 00
Adresse: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Du kan også læse mere på Datatilsynets hjemmeside: datatilsynet.dk – se mere om, hvordan du klager under ”Dine rettigheder”.