Den lokale velfærdsaftale
Her kan du læse om den lokale aftale for Søhus og se opsamlingen på borgerinddragelsen.
Den lokale aftale for Søhus blev godkendt af Odense Byråd den 14. december 2022.
Her kan du læse den lokale aftale for Søhus (PDF)Her kan du læse hovedpunkterne fra den lokale aftale for Søhus (PDF)
Se opsamlingsrapporten fra borgerinddragelsen i Søhus er (PDF)
Se bruttolisten over forslag fra borgerinddragelsen i Søhus her (PDF)
Stor borgerinvolvering
Alle borgere i Søhus havde fra den 1. september til den 18. september 2022 mulighed for at komme med deres forslag og idéer digitalt i en spørgeskemaundersøgelse. 704 borgere har bidraget ved at besvare spørgeskemaet. Det svarer til 19 procent af borgerne i området. Herudover har Ungegruppen på Søhusskolen lavet deres egen inddragende proces med skolens elever, hvor cirka 300 elever har haft mulighed for at komme med deres ønsker og drømme til Søhus som lokalområde.
På et borgermøde den 3. oktober 2022 fik de deltagende borgere lejlighed til at konkretisere og udvikle de idéer, der var kommet ind i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen.
Et løft af hverdagen
Den omfattende borgerinddragelse i Søhus har vist, at borgernes drømme og idéer overordnet har fokus på tre temaer: Bevarelse og udnyttelse af naturen, mødesteder for alle aldersgrupper samt sport og bevægelse.