Spring til indhold

Den lokale velfærdsaftale i Skt. Klemens, Stenløse & Fangel

Den lokale aftale for Skt. Klemens, Stenløse & Fangel er godkendt af Odense Byråd - Du kan læse mere om aftalen og projekterne på denne side

Som en del af Velfærdens Fundament, har Odense Byråd besluttet at afsætte 14,9 millioner kroner til at styrke Skt. Klemens, Stenløse & Fangel samt modernisere Skt. Klemensskolen. 

 

Den lokale velfærdsaftale for Skt. Klemens, Stenløse & Fangel blev godkendt af Odense Byråd den 16. august 2023. Projekterne begynder at tage form i lokalområdet. Her på siden kan du følge med i, hvor langt de forskellige projekter er. Den bliver opdateret hver tredje måned.

Se status for projekterne i Skt. Klemens, Stenløse & Fangel (PDF)

 

Sådan fordeler pengene sig

Du kan se hovedpunkterne fra den lokale velfærdsaftale for Skt. Klemens, Stenløse & Fangel her.

 

Lokalområdet: 2,6 mio. kr.

  • Aktivitetsplads for Skt. Klemens, Stenløse & Fangel ved skolen: 840.000 kr.
  • Overdækket terrasse udenfor hallen mod fodboldbanerne: 250.000 kr.
  • Helhedsplan for området ved hallen og skolen: 300.000 kr.
  • Modernisering af lysforholdene i hallen: 450.000 kr.
  • Tilskud til Familieforeningen til arrangementer og aktiviteter: 30.000 kr.
  • Støtte til Fangel Forsamlingshus: 20.000 kr.
  • Større opmærksomhed på lokalområdets mange tilbud og arrangementer: 10.000 kr.
  • Opgradering af et eller flere grønne områder: 100.000 kr.
  • Legeplads i Fangel: 600.000 kr.

Modernisering af Skt. Klemensskolen: 8 mio. kr.

  • Modernisering og opdatering af flere af skolens faglokaler: 2.500.000 kr.
  • Modernisering af fysiklokalet: 2.000.000 kr.
  • Etablering af vandposter: 50.000 kr.
  • Opgradering af skolens udeområder 1.000.000 kr.
  • Renovering af skolens toiletter: 1.000.000 kr.
  • Opsætning af solafskærmning ved SFO’en: 250.000 kr.
  • Modernisering af grupperum på skolen: 400.000 kr.
  • Opgradering af de musikalske faciliteter: 300.000 kr.
  • Opsætning af solskærm ved udskolingen: 500.000 kr.

Vedligehold af Skt. Klemensskolen: 4,3 mio. kr.

  • Renovering af vinduer og facader
  • Vedligehold af gulve
  • Renovering af installationer
  • Forbedring af udendørsterræn
  • Vedligehold af flere vægge

 

Her kan du læse den lokale velfærdsaftale for Skt. Klemens, Stenløse & Fangel (PDF)

 

Den lokale velfærdsaftale bygger på en omfattende borgerinddragelse, hvor lokalområdets borgere og foreninger havde mulighed for at komme med bidrag gennem et spørgeskema og et borgermøde. Du kan læse opsamlingen på borgerinddragelse ved at klikke her.

  

Kvartårlig status fra dit lokalområde

Vil du følge med i, hvordan projektet og initiativerne udvikler sig i dit lokalområde? Så kan du tilmelde dig kvartårlig status her. Du vil højst modtage fire mails om året, og du kan altid framelde dig igen.

 

Baggrund

Odense skal også i fremtiden være kendetegnet ved stærke forstæder og lokalområder, der igennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danner rammerne for en god tilværelse for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på og i storbyen. Her er folkeskolerne helt centrale, fordi de i dag er et naturligt lokalt omdrejningspunkt og udgør et oplagt afsæt for den videre udvikling og styrkelse af lokalområderne.

 

Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030. Heraf 625 millioner kroner til lokalområder samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler. Bag aftalen står et samlet byråd.

 

Borgmesterforvaltningen