Den lokale velfærdsaftale
Her kan du læse om den lokale aftale for Risingkvarteret & Østerbro og se opsamlingen på borgerinddragelsen.
Den lokale aftale for Risingkvarteret & Østerbro blev godkendt af Odense Byråd den 18. maj 2022.
Her kan du læse den lokale aftale for Risingkvarteret & Østerbro (PDF)
Her kan du læse hovedpunkterne fra den lokale aftale for Risingkvarteret & Østerbro (PDF)
Se opsamlingsrapport fra borgerinddragelsen i Risingkvarteret & Østerbro her (PDF)Se bruttolisten over forslag fra borgerinddragelsen i Risingkvarteret & Østerbro her (PDF)
Stor borgerinvolvering i Risingkvarteret & Østerbro
Den 3. februar blev der afholdt et online-møde med lokale foreninger og bestyrelser fra Risingkvarteret & Østerbro. Repræsentanter for foreninger og bestyrelser mv. kom med forslag og idéer til at styrke lokalområdet og Risingskolen.
Alle borgere i Risingkvarteret & Østerbro havde i perioden fra den 3. februar til den 21. februar 2022 mulighed for at komme med deres forslag og idéer digitalt i en spørgeskemaundersøgelse. 1.523 borgere har bidraget ved at besvare spørgeskemaet. Det svarer til cirka 10 procent af borgerne i området.
Den 7. marts 2022 blev der afholdt et online-borgermøde for borgerne i Risingkvarteret & Østerbro. Borgerne gav på mødet deres forslag og idéer til, hvordan området kan blive et endnu bedre sted at bo.
Et løft af hverdagen
Den omfattende borgerinddragelse i Risingkvarteret & Østerbro har vist, at der især er tre temaer, der er vigtige for borgerne: Et sammenhængende Risingkvarter & Østerbro, natur og sociale mødesteder samt tryg trafik.