Forløbet for den lokale aftale i Næsby & Kirkendrup
På denne side kan du læse om processen for den lokale aftale i Næsby & Kirkendrup, samt hvem der er med i partnerskabet for lokalområdet.
/vf---fotospot---næsby-kirkendrup3.jpg?h=529&iar=0&mw=964&w=940)
Overblik over forløbet for den lokale aftale
- 3. marts - 17. marts 2022: Spørgeskemaundersøgelse
- 18. marts - 29. marts 2022: Opsamling og behandling af idéer og data fra borgerinddragelsen
- 30. marts 2022: Borgermøde
- 31. marts - 21. juni 2022: Beslutningsfase og udarbejdelse af udkastet til den endelige aftale
- 17. august 2022: Den lokale aftale for Næsby & Kirkendrup blev godkendt af Odense Byråd
- 18. august 2022 og frem: De konkrete tiltag for aftalen går i gang
Partnerskabet
Partnerskabet er en fast del af forløbet, og de deltager løbende i seks partnerskabsmøder samt to online-møder, hvoraf et er med lokale foreninger, og et er med borgere. Partnerskabet fungerer som bindeled mellem byrådet og borgerne i lokalområdet. Partnerskabets rolle er desuden at:
- Oversætte borgernes drømme og idéer til nogle håndgribelige forslag
- Drøfte og prioritere idéer og mulige investeringer
- Være aftalepartner sammen med Odense Byråd
- Dele materialer og informationer om Velfærdens Fundament
Partnerskabet skal ses som en gruppe, der arbejder for hele lokalområdets interesser.
I Næsby & Kirkendrup består partnerskabet af:
- Jan Geisle (Grundejerforeningen Plantagen)
- Michael Mortensen (Grundejerforeningen Ærtebjerggård)
- Poul Jørgensen (Bestyrelsesformand, Næsby Boldklub)
- Robert Hessner (Skoleleder Kroggårdsskolen)
- Thomas Lundtofte (Forældrerepræsentant, skolebestyrelsen på Kroggårdsskolen)
- Annette Bøge Huulvej (Daglig leder Odins Odense)
Herudover bidrager mange fagligheder i kommunen til at kvalificere forslagene og komme med et bud på, hvad de vil koste.