Den lokale velfærdsaftale i Hunderup
Den lokale aftale for Hunderup er godkendt af Odense Byråd - du kan læse mere om aftalen og projekterne på denne side.
Som en del af Velfærdens Fundament, har byrådet i Odense besluttet at afsætte 19,6 mio. kr. til at styrke Hunderup med Hunderupskolen som omdrejningspunkt for lokalområdet. Der vil både blive investeret i tiltag rundt omkring i lokalområdet og i en modernisering af skolen.
Den lokale aftale for Hunderup blev godkendt af Odense Byråd den 8. marts 2023. Her kan du se en status på, hvor langt de forskellige projekter er. Den bliver opdateret hver tredje måned:
Se status for projekterne i Hunderup (PDF)
Sådan fordeler pengene sig
Du kan se hovedpunkterne fra den lokale aftale for Hunderup her her:
Lokalområdet: 3,84 mio. kr.
- Aktivitet i naturen til større børn: 500.000 kr.
- Øget biodiversitet langs Å-stien: 200.000 kr.
- Multiområde ved Aktivitetspladsen - Ansgar Anlæg: 1.500.000 kr.
- Tilskud til åbningsarrangement af Aktivitetspladsen – Ansgar Anlæg og Hunderupskolens nye udeområde: 40.000 kr.
- Tilskud til goal station i Ådalen: 375.000 kr.
- Udvikling af Hunderupskolens sportsfaciliteter med basketballbane: 1.025.000 kr.
- Opgradering af skolens faglokale til madkundskab til brug for lokalområdet: 200.000 kr.
- Formidling af aktiviteter og foreninger på årlig SFO-dag
Modernisering af Hunderupskolen: 7,11 mio. kr.
- Etablering af kreativt og fagligt læringsmiljø: 2.300.000 kr.
- Opgradering af skolens udeområde: 1.200.000 kr.
- Opgradering af faglokale til madkundskab: 1.800.000 kr.
- Læringsmiljø omkring naturfagene: 1.810.000 kr.
Vedligehold af Hunderupskolen: 8,6 mio. kr.
- Udskiftning af tagrender på hovedbygningen
- Udskiftning/reparation af tagsten (naturskifer) på hovedbygningen
- Udskiftning af kviste på hovedbygningen
- Udskiftning/reparation af zinkinddækninger på hovedbygningen
- Udskiftning af tagrender på længer
- Udskiftning af sternkanter/vindskeder på længer
- Reparation af tag- og nedløbsbrønde samt sokkel og murværk på længer
Her kan du læse den lokale aftale for Hunderup (PDF)
Du kan læse mere om processen, partnerskabet og partnerskabets rolle i forløbet her.
Kvartårlig status fra dit lokalområde
Vil du følge med i, hvordan projektet og initiativerne udvikler sig i dit lokalområde? Så kan du tilmelde dig kvartårlig status her. Du vil højst modtage fire mails om året, og du kan altid framelde dig igen.
Baggrund
Odense skal også i fremtiden være kendetegnet ved stærke forstæder og lokalsamfund, der igennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danner rammerne for en god tilværelse for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på og i storbyen. Her er folkeskolerne helt centrale, fordi de i dag er et naturligt lokalt omdrejningspunkt og udgør et oplagt afsæt for den videre udvikling og styrkelse af lokalområderne.
Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030. Heraf 625 millioner kroner til lokalsamfund samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler. Bag aftalen står et samlet byråd.