Den lokale velfærdsaftale i Holluf Pile & Tornbjerg
Den lokale aftale for Holluf Pile & Tornbjerg er godkendt af Odense Byråd - du kan læse mere om aftalen og projekterne på denne side.
Som en del af Velfærdens Fundament, har Odense Byråd besluttet at afsætte 13,7 millioner kroner til at styrke Holluf Pile & Tornbjerg samt modernisere Holluf Pile Skole.
Den lokale velfærdsaftale for Holluf Pile & Tornbjerg blev godkendt af Odense Byråd den 30. august 2023. Projekterne begynder at tage form i lokalområdet. Her på siden kan du følge med i, hvor langt de forskellige projekter er. Den bliver opdateret hver tredje måned.
Se status for projekterne i Holluf Pile & Tornbjerg (PDF)
Sådan fordeler pengene sig
Du kan læse hovedpunkterne for den lokale velfærdsaftale for Holluf Pile & Tornbjerg her:
Lokalområdet: 4 mio. kr.
- Hjulets sø - oase helt ned til vandet: 100.000 kr.
- Tilskud til "grøn plan" til Grundejerforeningen Holluf Pile: 50.000 kr.
- Integration af hal og klubhus: 2.000.000 kr.
- Biblioteket som samlingssted: 650.000 kr.
- Hundeområde: 300.000 kr.
Modernisering af Holluf Pile Skole: 7,2 mio. kr.
- Omlægning af SFO: 2.500.000 kr.
- Grupperum og arbejdsstationer i fællesarealer og på gange: 1.500.000 kr.
- Opgradering af elevtoiletter: 2.000.000 kr.
- Etablering af medielokale: 500.000 kr.
- Ombygning af 9. klasse lokale: 700.000 kr.
Vedligehold af Holluf Pile Skole: 2,5 mio. kr.
- Udskiftning af tagpap
- Reparation af halgulv
- Renovering af kloak
- Opdatering af CTS (styring af varme og ventilation)
- Oprensning af regnvandsbassin
- Opretning af flisebelægninger
Her kan du læse den lokale velfærdsaftale for Holluf Pile & Tornbjerg (PDF)
Den lokale velfærdsaftale bygger på en omfattende borgerinddragelse, hvor lokalområdets borgere og foreninger havde mulighed for at komme med bidrag gennem et spørgeskema og et borgermøde. Du kan læse opsamlingen på borgerinddragelse ved at klikke her.
Kvartårlig status fra dit lokalområde
Vil du følge med i, hvordan projektet og initiativerne udvikler sig i dit lokalområde? Så kan du tilmelde dig kvartårlig status her. Du vil højst modtage fire mails om året, og du kan altid framelde dig igen.
Baggrund
Odense skal også i fremtiden være kendetegnet ved stærke forstæder og lokalområder, der igennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danner rammerne for en god tilværelse for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på og i storbyen. Her er folkeskolerne helt centrale, fordi de i dag er et naturligt lokalt omdrejningspunkt og udgør et oplagt afsæt for den videre udvikling og styrkelse af lokalområderne.
Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030. Heraf 625 millioner kroner til lokalområder samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler. Bag aftalen står et samlet byråd.