Den lokale velfærdsaftale i Hjallese
Den lokale velfærdsaftale for Hjallese er godkendt af Odense Byråd - du kan læse mere om aftalen og projekterne på denne side.
Som en del af Velfærdens Fundament, har Odense Byråd besluttet at afsætte 12,4 millioner kroner til at styrke Hjallese og modernisere Hjalleseskolen.
Den lokale velfærdsaftale for Hjallese blev godkendt af Odense Byråd den 20. december 2023.
Projekterne begynder at tage form i lokalområdet. Her på siden kan du følge med i, hvor langt de forskellige projekter er. Den bliver opdateret hver tredje måned.
Se status for projekterne i Hjallese (PDF)
Sådan fordeler penge sig
Du kan se hovedpunkterne fra den lokale velfærdsaftale for Hjallese her:
Lokalområdet: 2,6 mio. kr.
- Helhedsplan for uderum til læring, leg og mødesteder for alle aldersgrupper: 2.000.000 kr.
- Tilskud til Hjallese Forsamlingshus til opgradering af lokale til mødested: 325.000 kr.
- Informationsskilte om blandt andet grønne mødesteder i Hjallese: 50.000 kr.
- Gå/løbe ruter: 150.000 kr.
- Forhindringsbaner mv. langs gå/løbe ruterne: 75.000 kr.
Modernisering af Hjalleseskolen: 6,3 mio. kr.
- Udvikling af nye læringsmiljøer i klasselokaler i ungemiljøet: 2.100.000 kr.
- Forbedring af toiletforhold i ungemiljøet: 500.000 kr.
- Æstetiske og moderne læringsmiljøer på skolens fællesarealer: 500.000 kr.
- Opgradering af fællesrum for 10. klasserne: 400.000 kr.
- Helhedsplan for uderum til læring, leg og mødesteder for alle aldersgrupper
(samme projekt som under lokalområdet): 2.100.000 kr.
Vedligehold af Hjalleseskolen: 3,5 mio. kr.
- Udskiftning af lofter inklusiv belysning
- Udskiftning af linoleumsgulve
- Indvendig maling
- Opretning af belægning og ændring af terræn
- Udskiftning af indhegning/bænke (skolegård)
- Renovering af afløb/kloak
Her kan du læse den lokale velfærdsaftale for Hjallese (PDF)
Den lokale aftale bygger på en omfattende borgerinddragelse, hvor lokalområdets borgere og foreninger havde mulighed for at komme med bidrag gennem et spørgeskema og et borgermøde. Du kan læse opsamlingen på borgerinddragelse ved at klikke her.
Kvartårlig status fra dit lokalområde
Vil du følge med i, hvordan projektet og initiativerne udvikler sig i dit lokalområde? Så kan du tilmelde dig kvartårlig status her. Du vil højst modtage fire mails om året, og du kan altid framelde dig igen.
Baggrund
Odense skal også i fremtiden være kendetegnet ved stærke forstæder og lokalområder, der igennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danner rammerne for en god tilværelse for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på og i storbyen. Her er folkeskolerne helt centrale, fordi de i dag er et naturligt lokalt omdrejningspunkt og udgør et oplagt afsæt for den videre udvikling og styrkelse af lokalområderne.
Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030. Heraf 625 millioner kroner til lokalområder samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler. Bag aftalen står et samlet byråd.