Spring til indhold

Fordeling af penge til lokalområder og skoler

Byrådet har besluttet at afsætte 625 millioner kroner til at give byens skoler og lokalområder et løft frem mod 2030. Se her, hvor mange penge der er sat af til din skole og dit lokalområde.

Odense skal fortsat være kendt for stærke lokalområder, og folkeskolen skal være naturligt omdrejningspunkt for fællesskab i lokalområdet. Det er målet med en investering på 625 millioner kroner i Odenses skoler, bydele og lokalområder. Både inde- og udearealer skal have et løft.

Odense Byråd har besluttet, hvordan de ønsker at fordele de 625 millioner kroner blandt Odenses skoler og lokalområder. Overordnet set skal 500 millioner kroner gå til vedligehold og modernisering af skoler, mens 125 millioner kroner skal gå til lokalområdet ved indgåelse af lokale velfærdsaftaler. Lokalområderne er inddelt efter skoledistrikter.

Diagrammet viser fordelingen af midler til lokalområder og skoler. 125 millioner kroner til lokalområde, 230 millioner kroner til vedligehold af skoler og 270 millioner kroner til modernisering af skoler.

Der er desuden reserveret 30 millioner kroner i en pulje til uforudsete udgifter.

 

Sådan fordeles pengene mellem de enkelte skoler og lokalområder

Hver skole og hvert lokalområde er unikt, og nogle skoler har større behov for vedligehold og modernisering end andre. Derfor skal en række kriterier afgøre fordelingen af de 625 millioner kroner mellem de forskellige skoler og lokalområder:

 

230 millioner til vedligeholdelse

Nedslidte bygninger, lokaler og udearealer på Odenses skoler skal vedligeholdes for et samlet beløb på 230 millioner kroner.
 

Beløbet dækker et efterslæb på vedligehold af byens skoler. Pengene skal gå til udskiftning af vinduer og døre, tætning af tage, vedligehold af toiletter og meget mere. By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en faglig vurdering af, hvor behovet er størst som grundlag for fordelingen.

 

270 millioner til modernisering

Skolerne skal moderniseres, så der er bedre rammer for børns trivsel og læring. Det skal ske med fokus på fleksibilitet, bevægelse, sundhed og hygiejne – og ikke mindst forbedret indeklima og støjreduktion. Helt konkret skal der investeres i alt lige fra nye legepladser, større klasselokaler, flere grupperum, robotfaciliteter, bedre fællesarealer og moderne faglokaler og læringsmiljøer.

Fordelingen af penge til modernisering er beregnet ud fra: 

  • Skolens elevtal (vægter 20 %)
  • Antal børn i alderen 6-16 år i lokalområdet, dvs. også børn fra privatskoler (vægter 20 %) 
  • Skolens moderniseringsbehov (vægter 60 %)

 

125 millioner til bydele og lokalområder

Pengene fordeles på baggrund af indbyggertal i lokalområdet og kan både gå til skolens faciliteter og til andre projekter i lokalområdet, fx en ny cykelsti, bedre idrætsfaciliteter, nye foreningslokaler og meget andet. Borgere, bestyrelser, foreninger, virksomheder og folkeskolen i hvert lokalområde har haft mulighed for at komme med deres input og gode idéer til den lokale velfærdsaftale. Aftalerne er herefter indgået mellem Odense Byråd og et udvalg af lokale repræsentanter fra hvert lokalområde. 

 

Så mange penge får dit lokalområde og din skole

Med udgangspunkt i de nævnte kriterier ovenfor fordeler de 625 millioner kroner sig således (tal er i millioner):

 

Skoledistrikt Vedligehold Lokale velfærds-aftaler Modernisering Samlet
Agedrup & Bullerup
(Agedrup Skole)
 4,4 1,9 6,5 12,8
Dalum
(Dalumskolen)
 7,7 2,8 5,1 15,6
Korsløkke & Kragsbjerg
(Ejerslykkeskolen)
4,3 9,1 9,7 23,1
Enghaveskolen* 2,8 0,0 * 3,3 6,1
Hjallese
(Hjalleseskolen)
3,5 2,6 6,3 12,4
Holluf Pile & Tornbjerg
(Holluf Pile Skole)
2,5 4,0 7,2 13,7
Hunderup
(Hunderupskolen)
8,6 3,8 7,1 19,6
Højby, Lindved & Allerup
(Højby Skole)
5,0  2,9 7,9 15,8
Højme og Dyrup
(Højmeskolen)
7,7  3,6 7,2 18,5
Korup
(Korup Skole)
9,1 2,7 6,4 18,2
Næsby & Kirkendrup (Kroggårdsskolen) 11,7 2,8 10,4 24,9
Lumby
(Lumby Skole)**
2,6 0,0 ** 4,4 7,0
Munkebjerg
(Munkebjergskolen)
4,7 4,4 10,6 19,7
Næsby
(Næsby Skole) 
11,3 2,1 5,0 18,5
Nørrebjergskolen* 3,9 0,0 * 1,7 5,6
Bolbro
(Provstegårdskolen)
10,8 4,9 7,2 22,9
Paarup & Villestofte
(Paarup Skole) 
12,4 3,1 12,9 28,4
Bellinge & Brændekilde
(Rasmus Rask-Skolen)
6,1 3,2 4,9 14,1
Risingkvarteret & Østerbro (Risingskolen) 12,1 9,0 14,1 35,1
Rosengårdskolens distrikt
(Rosengårdskolen) 
7,4 6,2 12,9 26,5
Sanderum
(Sanderumskolen) 
12,7 3,2 12,9 28,8
Skibhuskvarteret & havnen
(Sct. Hans Skole)
15,1 4,5 9,3 28,9
Seden & Åsum
(Seden Skole)
6,2 3,5 7,2 16,9
Skt. Klemens, Stenløse & Fangel
(Skt. Klemensskolen)
4,3 2,6 8,0 14,9
Næsbyhoved-Broby og Allesø
(Spurvelundskolen)
1,4 1,2 3,7 6,3
Stige
(Stige Skole) 
2,9 1,4 3,0 7,3
Søhus
(Søhusskolen) 
7,2 2,4 4,5 14,1
Tarup
(Tarup Skole) 
11,0 4,4 8,0 23,5
Fraugde, Birkum & Davinde (Tingkærskolen) 2,4 1,8 7,7 11,9
Dalum
(Tingløkkeskolen)

3,9

3,3 8,9 16,2
Ubberud
(Ubberud Skole)***
8,9 0,0 *** 0,0 8,9
Bymidten & Vesterbro
(Vestre Skole)
4,9 8,8 8,1 21,8
Åløkke & havnen
(Åløkkeskolen)
8,8 2,3 5,0 16,1
Til senere udmøntning:         
Reserve / Buffer     30,0 30,0
Allerede udmøntet:         
Stitunnel Lumby (del af den lokale aftale)    15,0   15,0
1 % adm. understøttelse 2,0 1,3 2,8 6,1
Total jf. aftalen 230,0 125,0 270,0 625,0

* Specialskolerne dækker hele byen og skal derfor ikke indgå en lokal aftale
** Lumby har allerede indgået en lokal aftale i 2020
*** Ubberuds beløb er i alt 17,1 mio. kr., dog er det kun andelen til vedligehold, der kommer fra Velfærdens Fundament
Abildgaardskolen vedligeholdes og moderniseres særskilt som en del af omlægningen af Vollsmose

 

Følg med i udviklingen

De lokale velfærdsaftaler er indgået mellem Odense Byråd og et udvalg af lokale repræsentanter fra hvert lokalområde. Det store arbejde med at udmønte aftalernes indhold er i fuld gang.

Vil du følge med i, hvordan projektet og initiativerne udvikler sig i dit lokalområde? Så kan du tilmelde dig kvartårlig status her. Du vil højst modtage fire mails om året, og du kan altid framelde dig igen.

 

Velfærdens Fundament

De 625 millioner kroner er en del af aftalen Velfærdens Fundament, hvor Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærdens fysiske rammer frem mod 2030. Bag aftalen står et samlet byråd.

 

Kontakt

Har du spørgsmål til Velfærdens Fundament og Lokale velfærdsaftaler, kan du sende en mail til velfaerd@odense.dk (E-mail er ikke sikker kommunikation. Hvis du vil sende fortrolige/følsomme oplysninger fx helbredsoplysninger eller CPR-nr., så kontakt os sikkert: Digital Post til Borgmesterforvaltningen.)

Borgmesterforvaltningen