Aftalen: Velfærdens Fundament
Et enigt byråd har besluttet at renovere vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem for 1,8 milliarder kroner. Se her, hvad pengene skal gå til.
Den 24. juni 2020 besluttede et enigt Odense Byråd at indgå aftalen 'Velfærdens Fundament: Et trygt og sikkert fundament for vores fælles velfærd'. Aftalen skal sikre, at der afsættes næsten 1,8 milliarder kroner til velfærdens fysiske rammer frem mod 2030. Det er den største enkeltstående anlægsinvestering i velfærden nogensinde i Odense Kommune.
Sådan fordeler pengene sig
- De mindste børn – 550 millioner kroner
- Skolebørn – 500 millioner kroner
- De ældste odenseanere – 300 millioner kroner
- Det specialiserede socialområde – 150 millioner kroner
- Lokalområder – 125 millioner kroner
- Aktivt fritidsliv – 95 millioner kroner
- Seniorlivet i Odense – 50 millioner kroner
Foruden de næsten 1,8 milliarder kroner til velfærdens fysiske rammer skal der årligt afsættes 50-75 millioner kroner til afledt drift og forbrugsudgifter.
Læs mere
Pressemeddelelse om aftalen – 24. juni 2020
Resumé af aftalen Velfærdens Fundament (PDF)
Hele aftalen Velfærdens Fundament (PDF)