Et godt ungeliv for alle
Alle børn og unge fortjener et godt ungeliv, som tager afsæt i deres egne håb, ønsker og drømme.
Som tidligere anbragt er det en kæmpe hjælp for mig
at bo her, hvor jeg har frihed under ansvar. Det er et
rigtigt godt sted at bo i en periode, inden jeg skal ud i
det rigtige liv som en almindelig borger.Borger, der bor på kommunalt bosted
Alle børn og unge fortjener et godt ungeliv, som tager afsæt i deres egne håb, ønsker og drømme.
Der findes i dag børn i Odense, der ikke har de samme muligheder som andre børn, fordi de vokser op i fattigdom. Som by skal vi måles på vores evne til at give lige muligheder til alle børn, og derfor er det et mål at bekæmpe fattigdom blandt børn og unge.
Vi tror på, at et vigtigt afsæt for et godt børne- og ungeliv er at indgå i meningsfulde fællesskaber. For alle mennesker har brug for at være en del af noget og føle samhørighed. Et meningsfuldt fællesskab er et fællesskab, man selv har valgt til, og hvor man kan være sammen med andre børn og unge med samme interesser som en selv. Det kan fx være et fællesskab på uddannelsen, på arbejdspladsen, i idrætsforeningen, gennem kulturaktiviteter eller noget helt femte.
I positive og selvvalgte fællesskaber kan børn og unge føle sig forbundne med hinanden og opleve succeser og anerkendelse i hverdagen. Det styrker selvværdet og selvstændigheden og giver mulighed for et godt børne- og ungeliv, ligesom det kan skabe et fundament for det gode voksenliv. Alle unge skal være klar til at leve et selvstændigt voksenliv med det ansvar og de forpligtelser, muligheder og glæder, som det indebærer.
Flere unge skal have en uddannelse og målet er, at alle unge skal i fremtiden kunne klare sig selv, når de bliver voksne. Ikke nødvendigvis alene! For nogle unge vil selvstændighed kræve, at den unge er støttet af andre i større eller mindre omfang.
Børn og unge i Odense er ikke ens og har vidt forskellige behov. Derfor skal vi altid tage afsæt i den enkeltes ønsker, drømme og behov. Vi vil arbejde målrettet med at hjælpe de børn og unge, der har brug for støtte. Vi ønsker at guide og støtte på den unges præmisser og hjælpe lige der og i det omfang, de enkelte børn og unge har brug for.
I frivillige fællesskaber kan børn og unge føle sig stolte og opleve succeser og anerkendelse i hverdagen, som er med til at styrke deres selvværd og selvstændighed. Det betyder meget for, hvordan de klarer sig senere i livet.
Som borger vil du
- Have mulighed for at indgå i positive og selvvalgte fællesskaber
- Opleve, at du har ansvaret for eget liv, men samtidig har mulighed for støtte lige der, hvor du har brug for det
- Blive klar til at leve et selvstændigt voksenliv
Som by vil vi
- Arbejde for, at alle unge får et godt ungeliv med kurs imod et selvstændigt voksenliv
- Samarbejde om, at alle unge oplever succeser og anerkendelse i hverdagen
- Gøre plads til de unges forskellighed