Spring til indhold

Barnets frihed til at være sig selv

Alle børn skal have frihed til at være sig selv – inden for rammen af vores demokratiske værdier og i gensidigt fællesskab med andre børn og voksne.

I fællesskabet udvikler børn deres sociale og personlige kompetencer med voksne til at understøtte deres dannelse.

 

Børn i Odense skal opleve, at de er værdifulde – hver især og sammen. De skal mødes med positive forventninger, hvor de vokser op, hvor de dyrker deres interesser, hvor de leger, og hvor de lærer.

 

Børn i Odense vokser op med åndsfrihed og mulighed for at udtrykke sig. Herigennem lærer de sig selv at kende på godt og ondt, og i mødet med andre lærer de, at verden er større end en selv og ens egen familie. De oplever samhørighed og lærer at forstå den gensidighed og det ansvar, der følger med, når man er en del af fællesskaber.

 

Børn i Odense mødes med en tillid til det menneske, de er og det, de ønsker sig i livet. De skal støttes i deres motivation for at forfølge deres drømme og mål. Sådan lærer børn også, at med friheden til at være sig selv kommer også ansvaret for at lade andre leve det gode liv på deres måde.

  • Børnene i Odense synes, det er kedeligt, hvis alle er ens. De ønsker sig frihed til at være, som de er. De ønsker fællesskaber, de kan være en del af med deres forskelligheder.
  • Forskning peger på, at børn og unge udtrykker ønsker om plads til at være den, man er.

 

Læs afsnittet om "Familien er barnets fundament" her
Læs afsnittet om "Voksne i barnets hverdag gør verden større" her
Læs afsnittet om "Barnets venner og venskaber" her
Download den samlede vision her

 

 

Børn- og Ungeforvaltningen