Udviklingen følges
Det er vigtigt, at der er progression i børn og unges sprogudvikling og sprogkompetencer. Dette er specielt afgørende for de børn og unge, som har forskellige sproglige udfordringer.
Børn- og Ungeforvaltningen har en ambition om, at der i børn og unges vej gennem dagtilbud og skole sker en progression, og at det således kan ses og vurderes, om tiltag og indsatser i sprogarbejdet har den forventede effekt. Det betyder, at ambitionerne for arbejdet med sprog er en kontinuerlig proces.
Resultatmål for arbejdet med sprog for børn i dagtilbud
- År for år sker der en reduktion i antallet af børn, som har brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats ved 3-årsvurderingen.
- Ved 4- og 5-årsvurderingen er der sket en progression for de børn, som ved 3-årsvurderingen havde brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats, så de har forbedret deres samlede sprogformåen.
- År for år sker der en reduktion i antallet af børn, som har brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats ved vurderingen i 0. klasse.
Resultatmål for arbejdet med sprog for børn og unge i skole
- Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning nærmer sig år for år målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse.
- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning øges år for år.
- Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning mindskes år for år.
For at følge udviklingen anvendes de af ministeriet udviklede materialer. Målopfyldelsen holdes derfor op imod, hvorledes den samlede børne- og ungegruppe præsterer i forhold til de nationale referencer/forventninger, der er sat. Redskaberne er:
- Sprogvurderingen i dagtilbud og i børnehaveklassen, der kan anvendes til de 3-årige, de 4-årige og de 5-årige og 6-årige.
- De nationale test i skole måler elevernes læsefærdigheder i dansk, læsning på henholdsvis 2., 4., 6., 8. klassetrin.
- De nationale test suppleres i skolen af andre evalueringsredskaber, der bidrager til et bredere billede af den enkelte elevs progression.
Med en systematisk brug af sprogvurderinger, test og iagttagelser i hverdagen kortlægges barnets og elevens sproglige og skriftsproglige kompetencer, og den pædagogiske praksis kan tage sit udgangspunkt i barnets og den unges sproglige forudsætninger.
Sprogstrategien i Odense Kommune
Strategien erstatter den tidligere 3-årige læsestrategi fra 2005 og efterfølgende ”Kommunal handleplan for læsning”, der blev politisk godkendt i januar 2008.
Strategien for sprog følges op af en dynamisk handleplan for sprog og skriftsprog, der konkretiserer indsatserne i strategien. Handleplanen udmøntes lokalt i egne tiltag og handleplaner.
Handleplanen og strategien har, på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen, til hensigt at skabe sammenhæng og kontinuitet i sprogarbejdet, være en fælles indgang til forståelsen af børn og unges sprogudvikling og sætte tydelige fælles mål for det daglige arbejde med at styrke og udvikle børn og unges sprog.