De fire fokusområder

Fokusområde 1 - Systematisk arbejde med sprog og læsning på 0-18-årsområdet 

Det øger børn og elevers læringsmuligheder, hvis de fagprofessionelle har en systematisk og eksplicit tilgang til sprogarbejdet. Ved at arbejde med konkrete læringsmål og have fokus på barnets og elevens progression styrkes sprogudviklingen. Med et systematisk fokus på sprogtilegnelsen udvides hverdagssproget til samtidig at omfatte ordforråd, der er knyttet til læreplanstemaer, særlige fag og emner. Elever i skolen skal lære om sproget, og de skal lære ved hjælp af sproget. Alle undervisere er i denne sammenhæng sproglærere.

Samarbejdet mellem forældre og de fagprofessionelle, og det indbyrdes samarbejde mellem de fagprofessionelle, er afgørende for, at barnet oplever en vellykket sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Et godt samarbejde i overgange fra dagtilbud til skole og videre til ungdomsuddannelse giver barnet og den unge et godt afsæt for at videreudvikle deres sprog.

Fokusområde 2 - De fagprofessionelle understøtter børn og unges sprogudvikling

Barnet og eleven lærer det sprog, som de hører. De sprogindsatser, der er mest effektive i forhold til at udvikle og understøtte barnet og elevens sprog, handler om, hvordan de fagprofessionelle stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger sproget til at støtte den sproglige udvikling i forbindelse med alle dagligdagens aktiviteter og fag. I skolen skal lærerne i alle fag arbejde målrettet med, at eleverne tilegner sig fagenes sprog, det danske sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til det faglige indhold og kan kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog.

Forvaltningen understøtter samarbejdet om børn og unge sprogudvikling gennem:

• Kompetenceudvikling og løbende opkvalificering af medarbejdere.

• Netværk for sprogvejledere og læsevejledere i henholdsvis dagtilbud og skole.

• Videncenter: Rådgivning og vejledning gennem særlige ressourcepersoner.

• Understøttelse fra ressourcepersoner ved afvigende sprogudvikling i førskolealderen.

• Deltagelse i lokale samarbejder og projekter, der fremmer børn og unges sprog- og læseudvikling

Fokusområde 3 - Børn og unge møder sprogstimulerende læringsmiljøer

National og international forskning viser, at børns tidlige sprogudvikling har betydning for deres muligheder senere i livet, og ikke mindst, hvordan de klarer sig i skolen. Eksempelvis kan elevers faglige resultater i 9-10-årsalderen henføres til, hvor megen tale de har hørt i 0-3-årsalderen.
Den sprogstimulering, som foregår i dagtilbuddene, har stor betydning, da det er her muligheden er for at give alle børn de bedste læringsforudsætninger og dermed højne deres mulighed for at klare sig godt videre i skole og i uddannelse.

Det fremmer barnet og elevens sprog- og skriftsprogskompetencer, når læringsmiljøet er rigt og stimulerende, og når de er aktivt deltagende. Den sproglige udvikling er under stadig udvikling op gennem skoleforløbet.

Læsning og skrivning udgør fundamentet for elevens læring i skolen. Læringsudbyttet i skolens fag bygger videre på det sproglige fundament, som er grundlagt i 0-6-årsalderen. Den første læseundervisning tager udgangspunkt i de erfaringer, eleverne har med læsning og skrivning fra børnehaveklassen. I de yngste klasser er der fokus på, at elevernes læsning bliver automatise ret. Efterhånden lærer eleverne at beherske en række forskellige læseteknikker, der gør dem i stand til at læse fagenes mange forskellige tekster hurtigt, med indlevelse og god forståelse.

Fokusområde 4 - Læringsuligheden mindskes

Børn er forskelligt stillet i mødet med dagtilbud og skole; social baggrund spiller ind på mulighederne for at lære og udvikle sig. Rammerne, som børn og unge vokser op i, er forskellige. Nogle miljøer er sprogligt mere rige, stærke og varierede, end andre miljøer er. Børn møder derfor dagtilbud og skole med meget forskellige sproglige og kommunikative erfaringer.

Tidlig indsigt i børns sprogudvikling giver de fagprofessionelle mulighed for, i samarbejde med forældrene, at iværksætte en tidlig indsats og foregribe, at sproglige vanskeligheder udvikler sig. Tidlig indsats har store økonomiske såvel som menneskelige gevinster. Den tidlige indsats er ligeledes en forudsætning for, at vi lykkes med inklusion af elever, der er forsinkede i deres læse og skriveudvikling.

Forældrene er nøglepersoner i deres barns sprogudvikling. Dialogen mellem forældre og fagprofessionelle er derfor befordrende for forældrenes muligheder for at understøtte barnets sproglige udvikling.

Arbejdes der med en høj faglig kvalitet, og lykkes de fagprofessionelle med at skabe rammerne for, at alle børn tilegner sig et veludviklet dansk sprog og gode
skriftsproglige færdigheder, er vi nået et stort skridt i arbejdet med at mindske læringsuligheden.