Facilitetsstrategi

Indhold

Indledning: Afsæt i Fritidspolitikken med relation til Verdensmål og Effektmål

Forord: En by i rivende udvikling

Principper:

Demografi

Facilitetsstruktur
Byomdannelse
Lokalt Engagement
Behov og ønsker

Opgaver og anbefalinger:

Vedligeholdelse
Modernisering
Ny-anlæg
Byrum

Bilag:

Uddrag af Fritidspolitikken
Områdebeskrivelse
Facilitetskort
Befolkningsprognose
Byggeguide

 

Indledning

I Odense Kommunes Fritidspolitik er der sat fokus på fritidsfaciliteter, og politikken er derfor et naturligt afsæt for denne facilitetsstrategi.

 

I Fritidspolitikken er der også fokus på Sammenhængskraft i naturen/Friluftsliv og udeaktiviteter. Der arbejdes på en handleplan for det fokusområde.
Facilitetsstrategien tager afsæt i Fritidspolitikken og i de anbefalinger, der er kommer fra By- og Kulturudvalget, Folkeoplysningsudvalget og relevante organisationer. Samtidig understøtter og fremmer strategien FN’s Verdensmål og Odense Kommunes Effektmål.

 

Strategien tager udgangspunkt i en række principper, der afspejler byens udvikling, facilitetsstatus samt anbefalinger til handlinger.
Hovedgrebet for fremtidig facilitetsudvikling i Odense vil være demografisk udvikling.

 

Facilitetsstrategien indeholder også en række kriterier, som skal ligge til grund for en kvalitativ vurdering af de anlægsprojekter, som foreningerne har, så det er muligt at sammenligne de forskellige projekter på et objektivt grundlag.

 

Strategien ledsages af en række bilag: Blandt andet Befolkningsprognose, lokalområdebeskrivelser, samt oversigt over aktuelle anlægsønsker på fritidsområdet. Der er også link til Byggeguiden, som foreningerne kan læse ind i, når de udvikler og gennemfører deres anlægsprojekter.

 

En by i rivende udvikling

Transformationen af Odense fra ”En stor dansk by” til ”En dansk storby” betyder, at vi bliver mange flere indbyggere i Odense.

Det er borgere, der skal arbejde, passes, plejes, gå i skole samt have bolig og fritidsinteresser i kommunen. De skal have mulighed for at være betydningsfulde deltagere i værdifulde fællesskaber.

 

Odense har de senere år investeret betydeligt i infrastruktur og byudvikling: Odins Bro, Byens Bro, Letbane, Thomas B Thriges Gade, Odeon etc. og samtidig bygger Region Syddanmark Supersygehus ved SDU.

 

Byen udvikler sig i forskellige tempi. Det stiller krav til byens og lokalområdernes facilitetsdækning. Kan byen rumme så mange nye borgere i vores fritidsfaciliteter uden at bygge nyt, bygge til eller bygge om og uden at sikre arealer i al fremtid til etablering af fritidsfaciliteter særligt i de områder, der gennemgår en rivende udvikling.

 

Facilitetsstrategien vil vise den aktuelle facilitetsdækning og sætte fokus på byens demografiske udvikling med udgangspunkt i befolkningsprognosen og planlagte byomdannelsesprojekter.

 

Facilitetsstrategien udpeger centerstrukturer, hvor det allerede nu giver mening at udpege arealer med videre til yderligere udvikling eller alternativt udpege nye centre.

 

Det er det lokale engagement, der understøtter såvel verdensmålene som Odense Kommunes effektmål. Uden ildsjæle intet fritidsliv.

 

Fritidspolitik - Sammenhængskraft i lokalområderne - optimering af faciliteter og anlæg

FN´s verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel samt nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund. 

 

 

 

De 10 Odense mål

 

By- og Kulturudvalgets effektmål:

 

Principper

Forskellige principper er tilgangen til handling, og dem tilstræbes det at følge i arbejdet med fritidsfaciliteter. Principperne betyder, at der inddrages flere forskellige værktøjer i vurderingen af anlægsønsker på fritidsområdet. Odense Kommune har tidligere især taget udgangspunkt i lokalt engagement og ihærdighed, men det har været vanskeligt at vægte forskellige ønsker og behov i forhold til hinanden. Derfor er der udarbejdet en række kriterier for kvalitativ vurdering af alle foreningernes anlægsprojekter. Kriterierne har til formål at give ens analyse af anlægsønskerne. Analysen indeholder fire værdineutrale kriterier, som kan lægges til grund for en vurdering. Kriterierne kan anvendes på fritidsfaciliteter både inde og ude. Kriterierne er også anvendelige i forhold til en facilitet, der står overfor renovering eller ombygning.

 

De kvalitative kriterier skal sikre, at en beskrivelse og en evt. sammenligning med andre anlægsønsker, sker så objektivt som muligt: mange/få, høj/lav, nye/velkendte mv. Der bliver derfor ikke tale om i hvilken grad et anlægsønske opfylder kriterierne. Der er udelukkende tale om en beskrivelse af, hvordan anlægsønsket vægtes ift. de opstillede kriterier. Et anlægsønske bliver dermed ikke vurderet som godt/skidt eller rigtigt/forkert.

 

Hver kriterie indeholder flere aspekter, og der kan være mere eller mindre fokus på, hvilken betydning et givent aspekt skal gives. Dette fokus kan gradueres og vil indgå i det værktøj, der skal bidrage til den faglige vurdering.

 

Kriterie: Udviklingstendenser og helhedstænkning

I vurdering af et anlægsønske indgår nedenstående aspekter:

• I hvilket omfang kan indikatorer fra f.eks. undersøgelser af idrætsvaner, opadgående eller nedadgående medlemstal inden for de organiserede idrætsgrene, samt afkodning af udviklingstendenser inden for nærtliggende samfundsområder, understøtte anlægsønsket?
• Kan der etableres samarbejde regionalt eller nationalt omkring en facilitet?
• I hvilket omfang har borgerne adgang til en tilsvarende facilitet i en anden kommune?
• Er det en specialfacilitet (til en specifik aktivitet, specifik målgruppe, bydækkende) eller en basisfacilitet (en facilitet som er placeret andre steder i kommunen (fx boldbaner, idrætshal eller -sal, spejderhytte o.a.).

Kriterie: Mangfoldigt fritidsliv
I vurdering af et anlægsønske indgår følgende aspekter:

• Princippet om, at der skal være et mangfoldigt idrætsliv, hvor der skal være fokus på at få flere borgere til at være aktive.
• Er der tale om en ny type facilitet, eller sigtes der mod nye brugergrupper?
• Er der tale om en udvidelse i kapaciteten af de eksisterende faciliteter, som derved kan rumme flere?
• Det forventede antal brugere
• Er der byomdannelse i nærområdet
• Lokalt engagement.

Kriterie: Potentiale og brugergrupper
I vurdering af et anlægsønske indgår følgende aspekter:

• Hvem er den primære brugerkreds? Henvender anlægget sig til en særlig brugerkreds i forhold til f.eks. køn og alder?
• Er der tale om en facilitet, som har stor værdi for enkelte deltager?
• Er der potentiale for en højere og mere fleksibel udnyttelse ved at udvide brugerkredsen, hvor flere brugergrupper og/eller idrætsgrene tilgodeses?
• Demografisk udvikling – vil afhænge af, om det er en special- eller basisfacilitet.
• Hvilket af de 4 niveauer i facilitetsstrukturen ligger det under? (Supercenter, bydelscenter, lokalcenter eller øvrige anlæg).

Kriterie: Økonomi
I vurdering af et anlægsønske indgår følgende aspekter:

• Den samlede anlægsudgift og de samlede driftsudgifter, herunder energiforbrug og vedligeholdelse. Ved tidlig præsentation af et anlægsønske er ønsket ikke prissat på disse områder og ud fra kommunale standarder. Der vil derfor i vurderingen indgå meget foreløbige priser, der beror på tilsvarende eller sammenlignelig opgave udført i andre kommuner.
• Den organisatoriske forankring og de drifts- og ejermæssige forhold, herunder sammensætning af finansiering og evt. afledte udgifter for kommunen og forventet levetid.

Demografi

Demografi er et af de væsentligste værktøjer vi har og det, der siger allermest om den udvikling, vi som by forventer i de næste 10 år. Befolkningsprognoserne giver os mulighed for at se udviklingen i de enkelte bydele, da vi har udviklingstal for alle aldersgrupper i hver enkelt bydel. Ved at bruge dette værktøj aktivt, kan vi sammenholde udvikling på aldersgruppe med facilitetsdækningen og vurdere, om der er et passende antal faciliteter inden for et givent område i forhold til eksisterende og fremtidig beboersammensætning.

 

Demografi giver mulighed for at agere proaktivt og ikke kun reaktivt.

Se Odense Kommunes befolkningsprognoser.

 

 

Facilitetsstruktur

I beskrivelsen af fritidsdistrikterne vil strategien identificere den nuværende facilitetsstruktur i 4 niveauer.

• Supercentre (mange faciliteter samlet samme sted, hvor en eller flere af faciliteterne har national betydning som trænings- eller opvisningsfacilitet). Supercentre kræver maksimale udvidelses-rammer.
• Bydelscentre (mange faciliteter samlet samme sted ofte med en række specialanlæg). Bydelscentre kræver betydelige udvidelses-rammer.
• Lokalcentre (større faciliteter, der er mere en idrætshal og trækker brugere fra 1 eller flere skoledistrikter). Lokalcentre kræver mulighed for kapacitetstilpasninger og kan udvikle sig til Bydelscentre.
• Øvrige anlæg (f.eks. en facilitet med en aktivitet og/eller en eller få brugere.

 

Byomdannelse

Odense udvikler sig hastigt, og mange investorer og byudviklere vil fortsat investere store summer i byen. Nye bydele opstår og andre ændrer sig som for eksempel Østerbro, Gartnerbyen, Dalum Papirfabrik, Odense Havn, CityCampus etc. Derfor skal vi være dygtige til at vurdere, hvad den kommende bydel skal rumme af faciliteter til bevægelse, fritidsaktiviteter og fællesskaber. Vi skal være bedre til at sætte krav til kommende byggerier således, at investorer forpligter sig til en helhedsorienteret byudvikling med fokus på aktive og inspirerende byrum og fritidsfaciliteter.

 

Når investorer ikke forpligtiger sig til at sikre faciliteter til fritidsformål, må vi som kommune påtage os ansvaret og sikre, at der er arealer til rådighed og økonomi til stede til at etablere de faciliteter, de fremtidige borgere skal benytte.

Lokalt engagement

Danmark er et foreningsland, og borgerne tager stort ansvar for udviklingen af netop deres lokalområde. Det betyder, at der gennem lokalt engagement, indsamling af midler, politisk påvirkning igennem længere tid, mange steder er etableret en række fritidsfaciliteter. I næsten alle lokalområder er der idrætshal, fodboldanlæg, spejderhytte med mere. Nogle lokalområder har større faciliteter med mange aktivitetsmulighed, og nogle steder er fritidsfaciliteten i mange sammenhænge lokalområdets primære mødested.

 

Det lokale engagement vil fortsat vægte højt. Derfor har Odense Kommune flere puljer, der understøtter det lokale initiativ og engagement. For eksempel Bydelspuljen, som er tilgængelig for alle grupperinger i byen, og 2:1 puljen, der er målrettet det folkeoplysende foreningsområde.

 

Ønsker og behov

Odense Kommune modtager løbende anlægsønsker fra foreningerne. Nogle gange som en idé og andre gange med et arkitekttegnet idéprojekt og finansieringsbudget.

 

Vi møder foreninger, organisationer, samarbejdspartnere og projektmagere i mange sammenhænge og noterer det, vi hører. Den information vil vi sørge for at strukturere, så det er tilgængeligt for de politikere, der i sidste ende skal finde økonomi til indfrielse af ønskerne. Det er til det brug, de kvantitative kriterier, som er beskrevet tidligere, er udarbejdet. Det er også den viden, som folkeoplysningsudvalget anvender, når de hvert år udarbejder en indstilling om anlægsønsker indenfor folkeoplysningsområdet i forbindelse med Odense Kommunes budgetarbejde.

Der er udarbejdet en Byggeguide, som foreningerne kan støtte sig op ad hele vejen igennem deres egne anlægsprojekter.

 

Opgaver og anbefalinger

Vedligehold
Status: Der er i forbindelse med Velfærdens Fundament Aktivt Fritidsliv afsat 50 mio. kr. til renovering af kommunale fritidsfaciliteter. Der er fordelt 10 mio. kr. til forøgelse af halkapaciteten ved at give mulighed for opdeling af haller og til optimering og etablering af nye omklædningsfaciliteter.

 

Der er i perioden 2022 til 2026 tilført 2:1- puljen 10 mio. kr. – svarende til en forhøjelse af pulje med 2 mio. kr. om året i perioden.

Det er svært at sikre tilstrækkeligt vedligehold af de kommunale bygninger indenfor den økonomiske ramme, der er afsat i det samlede kommunale vedligeholdelses-budget. Det betyder, at selv om fritidsfaciliteterne renoveres som en del af Velfærdens Fundament, så vil de ikke blive moderniseret.

 

Handling: Hvis man ønsker at højne fritidsfaciliteternes vedligeholdelsesmæssige standard, kunne der afsættes en fast sum til vedligeholdelse af fritidsfaciliteter som supplement til den eksisterende vedligeholdelses-ramme. Den ekstra ramme skulle administreres i samarbejde Byggeri og Ejendom under Drift og Anlæg.

Modernisering
Status: Når der renoveres kommunale fritidsfaciliteter, så er der ikke økonomi til at modernisere. Ofte bliver faciliteterne renoveret i samme stil, som da de blev etableret. Fritidsfaciliteterne har ikke forandret sig gennem årene, men det har måden at være aktiv på. Det bliver afspejlet i de forandringer, der er sket de seneste år i de selvejende institutioner. En væsentlig del af Odenses fritidsfaciliteter er kommunalt ejede, men de kommunale faciliteter afspejler ikke de behov, der er lokalt, og de er ikke i særlig grad understøttende for FN’s Verdensmål og Odense Kommunes egne effektmål.

 

De selvejende institutioner har benyttet sig af muligheden for at søge penge i puljer og fonde, men de kommunale faciliteter er afhængige af kommunale budgetbevillinger, hvilket betyder, at der er stor forskel på moderniserings-niveauet i de selvejende og de kommunale fritidsfaciliteter.

 

Handling: Der kunne afsættes midler til modernisering af fritidsfaciliteter. Der henvises til handling under vedligeholdelse, således, at vedligeholdelsesrammen øges, så der ikke kun er midler til nødtørftig vedligeholdelse, men også til modernisering, der tager højde for anden og mere fleksibel anvendelse af de kommunale fritidsfaciliteter.

 

Nye anlæg

Der udarbejdes et anlægskatalog, der indeholder anlægsønsker, som er indsendt af foreninger, organisationer og selvejende institutioner i Odense Kommune. Der er kun medtaget anlægsønsker, hvor der en forventning om kommunal medfinansiering – enten til anlægsudgiften eller til driftsudgiften.
Der er også anlægsønsker, hvor der forventes ren kommunal anlægs- og driftsfinansiering.

 

Projekterne vurderes som beskrevet i kriterierne for en kvalitativ vurdering af anlægsprojekter.

 

Status: Der indsamles anlægsønsker fra alle folkeoplysende foreninger således, at der bliver udarbejdet et samlet overblik.

 

Handling: Nye anlæg, der ønskes politisk behandlet, vil blive vurderet som beskrevet i kriterierne for en kvalitativ vurdering af anlægsprojekter. Oplægget til fremtidig støtte til anlægsprojekter i foreningslivet vil være, at der først bevilges midler til forprojektering, og først når forprojekteringen er gennemført, så kan der bevilges kommunalt anlægstilskud til projektet. På den måde kan det undgås, at der bevilges kommunale anlægstilskud til projekter, som ikke er færdigbearbejdet eller til projekter, hvor den forventede anlægsøkonomi ikke holder.

 

Byrum

 

Der er stort fokus på at udvikle aktive og inspirerende byrum, der indbyder til fællesskaber i lokalområderne. Og der er stor opmærksomhed på at få reserveret arealer til byrum og fritidsfaciliteter, når der udvikles nye boligområder.

 

Odense Kommune ejer ikke meget jord i de områder, hvor der byudvikles. Der kan ikke stilles krav til de investorer, der udvikler områderne og heller ikke til bygherrerne om at etablere områder til fritidsformål og aktive byrum. Der bør derfor afsættes kommunale midler til opkøb af jord særligt til fritidsformål. I de områder, hvor Odense Kommune ejer jord, bør der udlægges arealer til fritidsformål således, at der i nye bydele også udbygges efterhånden, som der efterspørges flere faciliteter. Det er helt essentielt, at der ved større byudviklingsprojekter er et samlet fokus på behovet for yderligere skoler, daginstitutioner og fritidsfaciliteter.

 

I Australien er de langt indenfor netop dette område. Her tænker man eksempelvis fritidstilbud ind som en af de første ting for at sikre ”det gode liv i byen” og ”engagement” for områdets beboere. Det giver en højere pris på boligerne i områderne, der er mindre vedligehold af områderne fra myndigheder (fordi borgerne passer på områderne og faciliteterne) og mange andre gode fordele. (Kilde: Centre for Urban Research/cur.org.au/research-programs/healthy-liveable-cities-group).

 

Status: Der udlægges ikke på nuværende tidspunkt automatisk arealer til fritidsformål i de nye boligområder. I nogle områder er der aftaler med investorerne om, at der etableres små parkområder/byrum.

 

Der er udarbejdet et anlægsønske, hvor det foreslås, at der afsættes en anlægsramme på 6 mio. kr. om året til ”Det gode fritidsliv – i takt med byudviklingen”. Anlægsønsket er ikke fremmet til budget 2023.

 

Handling: Det anbefales, at der ved salg af kommunal jord og byggeretter afsættes en del af indtægten til opkøb af jord til fritidsformål og friarealer. Det betyder, at der er en automatik, der kan understøtte udviklingen i de nye boligområder på tværs af byen og en pulje penge, der også kan bruges til at etablere aktive og inspirerende byrum.

 

Bilag - uddrag af Fritidspolitikken

Sammenhængskraft i lokalområderne - optimering af faciliteter og anlæg

Odense Kommune ønsker at sikre fritidslivet gode rammer og skabe en økonomisk bæredygtig og fleksibel anvendelse af alle fritidsfaciliteter i kommunen. I henhold til Folkeoplysningsloven vil Odense Kommune understøtte en nødvendig facilitetsdækning for at sikre et mangfoldigt udbud af muligheder inden for fritidsområdet.

Fritidsfaciliteter skaber en særlig sammenhængskraft og identitet i lokalområderne og skal derfor udvikles til at være fyrtårne i Odense, hvor der skabes synergi mellem idræt, kultur, biblioteker og frivillighed. Det er derfor nødvendigt at vurdere udviklings-potentialerne for hver enkelt facilitet og sørge for at stille krav til driften, for således at sikre sammenhæng mellem faciliteterne og lokalområderne samt overordnet på facilitetsområdet i Odense Kommune som helhed.

Fremtidigt fokus:

• Odense Kommune vil motivere til en fleksibel og effektiv udnyttelse af alle faciliteter. Reel aktivitet skal altid vægtes højere end potentiel aktivitet. Det betyder, at ubenyttede faciliteter hurtigt og nemt skal kunne bookes og benyttes af alle brugergrupper.

• Odense Kommune vil prioritere vedligeholdelse og optimering af nuværende faciliteter frem for nybygning. Optimering skal sikre, at faciliteterne opfylder fritidslivets behov samtidigt med, at der bygges fleksibelt, så eventuelle fremtidige ændringer i behov stadig kan tilpasses den enkelte facilitet.

• Odense Kommune vil prioritere miljø- og energieffektivitet i optimeringen af nuværende faciliteter, såvel som i eventuelle nye. Dette gøres for at minimere den økonomiske udgift på den langsigtede drift samt for at bidrage til at reducere CO2-udslippet på kommunens bygninger.

• Odense Kommune ønsker, at transformationen af Odense, fra stor dansk by til dansk storby, gennemføres således, at fritidsfaciliteter indtænkes som afgørende elementer i byudviklingen i henhold til Kommuneplan 2020-2032 og Odense Kommunes facilitetsstrategi.

Sammenhængskraft i naturen - friluftsliv og udeaktiviteter

Odense Kommune ønsker at sikre alle borgeres mulighed for et aktivt friluftsliv. Med udgangspunkt i de fritidspolitiske pejlemærker ønsker Odense Kommune at skabe bedre adgang til og sammenhæng mellem kommunens friluftsaktiviteter og naturmæssige oplevelsesværdier.

Friluftslivet opleves og udleves både i naturen og i byen. Det er derfor vigtigt at sikre grønne og blå korridorer, der på tværs af byens miljø skaber sammenhæng mellem eksisterende aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Odense skal indrettes, så byens rum og kommunens naturområder muliggør og motiverer til friluftsliv og udeaktiviteter og sikrer udviklingsmulighederne for kommunens aktører på friluftsområdet.


Fremtidigt fokus:

• Odense Kommune vil sikre udviklingen af rammerne for friluftsliv og udeaktiviteter, der giver kommunens borgere, foreninger og gæster mulighed for fysiske og rekreative aktiviteter i naturen.

• Odense Kommune vil videreføre ambitionen om at blive Danmarks Grønneste Storby og således skabe rammerne for friluftsliv og udeaktiviteter i byens rum.

• Odense Kommune vil sikre etableringen af mødesteder, der for borgere, foreninger og gæster kan virke som platforme for naturoplevelser og friluftsaktiviteter.

• Odense Kommune vil afsøge mulighederne for etableringen af områder, hvor der vil kunne afvikles spejderlejre, landslejre og lignende aktiviteter og arrangementer.
  
  

Bilag:

Distriktsbeskrivelse og facilitetskort

For hvert enkelt af de følgende 17 fritidsdistrikter er der lavet en beskrivelse af:

• Områdets karakteristika
• Områdets faciliteter
• Områdets fritidsliv
• Områdets demografiske udvikling jf. befolkningsprognose 2018 – 2028
• Særlige byudviklingsprojekter og udfordringer
• Dynamiske kort hentet fra ”Kortinfo”

I inddelingen er der taget hensyn til fritidsdynamikken, hvorfor flere af fritidsdistrikterne består af et eller flere skoledistrikter.

Distriktsinddeling

• Distrikt 1: Åløkke
• Distrikt 2: Hunderup, Munkebjerg, Vestre
• Distrikt 3: Provstegård
• Distrikt 4: Paarup, Tarup
• Distrikt 5: Næsby, Kroggaard
• Distrikt 6: Skt. Hans, Rising
• Distrikt 7: Rosengård, Ejerslykke
• Distrikt 8: Dalum, Hjallese, Tingløkke, Sanderum
• Distrikt 9: Højme, Rasmus Rask
•  Distrikt 10: Korup, Ubberud
• Distrikt 11: Spurvelund
• Distrikt 12: Stige, Søhus, Lumby
• Distrikt 13: H.C. Andersen, Abildgård
• Distrikt 14: Agedrup, Seden
• Distrikt 15: Holluf Pile, Tingkær
• Distrikt 16: Højby
• Distrikt 17: Skt. Klemens

Centerstruktur

Supercentre

Kendetegnet ved at have by-dækkende, fynsdækkende, nationale faciliteter der er unikke. Supercentre kræver maksimale udvidelsesrammer

• Odense Idrætspark, Israels Plads 3, 5200 Odense V
• SDU. Campusvej 55, 5230 Odense M (B1913, Svømmehal, atletikstadion mv)

Bydelscentre

Kendetegnet ved at have faciliteter der dækker regionalt og udover eget lokalområde. Bydelscentre kræver betydelige udvidelsesrammer

 

• Marienlystcenteret, Windelsvej 138, 5000 Odense C (Idrætshaller, tenniscenter, beachvolley, boldbaner etc.)
• Korup Kultur og Idrætscenter, Præstevej 12, 5210 Odense NV (Korup Skole, idrætshaller, boldbaner, skateranlæg etc.)
• TPI, Påruphallerne, Paarupvej 21, Odense NV (Paarup Skole, idrætshaller, fodboldanlæg, skydebaner, ridecenter, tennisanlæg)
• Dalumhallerne, Mejerivej 1, 5260 Odense S (Idrætshaller, tennisbaner, beachanlæg, udendørs fitness, skydebaner, lystfisker, mv)
• Højby hallerne, Nørrelunden 20, 5260 Odense S (Højby Skole, idrætshaller, boldbaner, skydebaner, beachbaner, tennisbaner etc.)
• Fjordagerhallen, Strandvejen 39, 5240 Odense NØ (Seden Skole, idrætshal, tennisbaner, minigolf, aktivitetsbane etc.)
• Næsbyhallerne, Maylandsvænget 9, 5270 Odense N (Idrætshaller, beachbaner, tennisbaner, softballbane etc.)
• Dyrup Bellinge Kultur- og Idrætscenter, Tranehøjen 5, 5250 Odense SV (Idrætshaller, skydebaner, baseball, hundetræning etc.)
• Bolbroboblen, Falen 95, 5000 Odense C (Idrætshal, udendørsanlæg med Amerikansk- og Australsk fodbold, bueskydning og mange fodboldklubber - fodboldbaner Kløvermosevej, Cigaren, Kildemosevej)
• Bobro Hallen, Friggasvej 14 og Bolbro Svømmehal, Middelfartvej 180, 5200 Odense V (Idrætshal, offentlig svømmehal, boldbaner, frisbeegolf)
• Arena Ådalen, Sdr. Boulevard 172, 5000 Odense C (græsbaner og 3 kunstgræsbaner, fodboldhal, åbent fodboldlegeland, Tennis Club Odense mv – i umiddelbar nærhed: Hunderupskolens Hal, Squashcenter og kasernehal)
  
  

Lokalcentre

Større faciliteter der er mere end en idrætshal og dækker 1 eller flere skoledistrikter. Lokalcentre kræver mulighed for kapacitetstilpasninger og kan udvikle sig til bydelscentre

• Ubberud Kultur og Bevægelseshus, Ubberudvej 30, 5491 Blommenslyst (Ubberud Skole, idrætshal og boldbaner)
• Hjallese, Solbærvej 5, 5260 Odense S (Hjalleseskole, idrætshal, kunstgræs, hockeybaner, beachbaner etc.)
• Allesøhallen, Søhusvej 255, 5270 Odense N (idrætshaller og kommende beachanlæg, tennisbaner i nærheden etc.)
• Bellinge Idrætscenter, Sædekildegaardsvej 4, 5250 Odense SV (idrætshal, bueskydning)
• Rasmus Rask Hallen, Brændekildevej 30, 5250 Odense SV (Rasmus Raskskolen, idrætshal, boldbaner, kørestolsrugby etc.)
• Spark Arena, Østerbæksvej 125, 5000 Odense C (fodboldbaner og fodboldlegeland (offentligt tilgængeligt)