Spring til indhold

Fællesskaber

Børn i Odense skal opleve, at de er værdifulde – hver især og sammen – og de skal mødes med positive forventninger og en tryghed i, at de alle har en plads i fællesskabet.

Illustration i dannelsesstrategien, der viser fællesskab

Alle børn skal have mulighed for at have en værdifuld plads i fællesskaberne omkring dem – i familien, vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen, fritidsaktiviteterne, online og på gaden. Børn har brug for gode venner, en tryg familie, nærværende voksne og friheden til at være sig selv for at kunne trives, dannes og have et rigt børneliv.

Det er i fællesskaber, at børn udvikler deres sociale og personlige kompetencer samtidig med, at de lærer at tage ansvar for sig selv og hinanden. De oplever samhørighed og lærer at forstå den gensidighed og det ansvar, der følger med, når man er en del af noget større.

De daglige, fysiske og praktiske fællesskaber er nærende og værdiskabende for os mennesker. Børn har brug for at lære at indgå i en gruppe til madkundskab, på et håndboldhold, i sammenspilsgrupper, i en spejdertrup eller i et byggeprojekt.

Det er samtidig vigtigt, at børn får mulighed for at lære at begå sig klogt, kritisk og kærligt i den store digitale verden - både for deres egen trivsel og for udviklingen af digitale fællesskaber.

 

Forbundet med verden

Fire stærke egenskaber

Forsiden


Børn- og Ungeforvaltningen