Spring til indhold

Kvarterplan Odense Nord Øst/Vollsmose

Kvarterplanen er et oplæg til dialog for den fremtidige fysiske forandring i Odense Nord Øst/Vollsmose.

Kvarterplanen er forudsætningen for, at Odense Kommune sammen med borgerne og boligorganisationerne i Vollsmose har en fælles ramme for udviklingen af Vollsmose fra et boligområde til en Bydel

Byrådet godkendte den 4.12.2013 Kvarterplan 5240/Vollsmose – fra boligområde til bydel, ligesom et nyt sundhedshus i området skal understøtte planen. Dermed er udviklingen i Vollsmose og Odense Nordøst godt i gang.

Planen understøtter byrådets mål og visioner for Fremtidens Vollsmose og den boligsociale helhedsplan Vollsmose 2020 og bygger på det grundige forarbejde, der blev gennemført under den forrige boligsociale helhedsplan, som resulterede i udstillingen og rapporten Bryd Kanten – Åbn Vollsmose.

 

Det er en visionær plan, der tager udgangspunkt i at åbne firkanten mod omverdenen og skabe større sammenhæng mellem bebyggelserne og landskaberne samt understøtte et centrum for Vollsmose.

Læs Kvarterplan Odense Nord Øst/Vollsmose - oplæg til dialog

 

By- og Kulturforvaltningen