Spring til indhold

Byrums- og bylivsanalyse - Odense bymidte 2024

Læs situationsrapporten, der beskriver byrums- og bylivsanalysen, som er offentliggjort maj 2024.

Odense Bymidte: situationsanalyse med fokus på byrum og byliv.

By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Borgmesterforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen udarbejdet en Byrums- og bylivsanalyse. Analysen skal give en aktuel status på bymidtens byliv og byrum.

Med udgangspunkt i Budget 2023 og Bystrategi 2023 er denne analyse en del af forberedelsen til en langsigtet udviklingsplan for Odenses bymidte. Formålet med udviklingsplanen er at skabe en ambitiøs og fælles retning for bymidtens udvikling og udnytte byens potentialer, så politiske mål og visioner for bymidten understøttes.

Fra april 2023 til marts 2024 har By- og Kulturudvalget løbende drøftet og bidraget til analysens rammer og indhold. Resultaterne giver indsigt i bymidtens aktuelle situation inden for temaer som kultur, handel, turisme og byrum. Afslutningsvis præsenteres seks anbefalinger og et potentialekort, der giver bud på, hvordan bymidten styrkes i fremtiden.

Anbefalingerne fokuserer på at gøre kulturen mere synlig i byens rum, øge kvaliteten i kulturen, styrke samarbejde og synergi, skabe flere grønne og blå åndehuller, forbedre fodgængernetværket, gøre bymidten mere oplevelsesrig for både lokale og turister samt bruge byens rum som dagligstue og skabe lokale mødesteder.

Analysen er udarbejdet af BARK Rådgivning i samarbejde med Odense Kommune og udgør et vigtigt grundlag for den fremtidige udvikling af bymidten.