Natura 2000-handleplaner 2022-2027
Her kan du finde handleplanen 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 110, habitatområde 94 og fuglebeskyttelsesområde 75, Odense Fjord, samt handleplan 2022-2027 for Natura 2000-område nr. 114 , habitatområde 98 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å.
Kontakt
Natur og Vandmiljø
Nørregade 36
5000 Odense C
6551 2525
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Hovedpostkasse Klima- og Miljøforvaltningen - for borgere
Hovedpostkasse Klima- og Miljøforvaltningen - for erhverv
Den nationale prioritering af indsatserne i Natura 2000-områderne sigter i den kommende 3. planperiode (2022-2027) på at skabe mulighed for mere naturlige processer og naturens robusthed, udvide arealet med urørt skov samt fokus på tiltag mod klimaforandringer.
Målsætninger for de specifikke områder i planerne her er beskrevet i dokumenterne nedenfor.
Overordnet prioriterer Faaborg-Midtfyn, Assens og Odense Kommuner i Natura 2000-områder nr. 114 Odense med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å:
- at skabe sammenhæng mellem alle de udpegede naturtyper
- at opretholde indsatserne fra 1. og 2. planperiode
- at genoprette naturlig hydrologi
- og optimere plejen af naturarealerne.
Herudover har kommunerne fokus på at forbedre levesteder for tykskallet malermusling, damflagermus og odder.
Overordnet prioriterer Kerteminde, Nordfyns og Odense Kommune samt Miljøstyrelsen i Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord:
- at områdets hav-, kyst- og lysåbne natur sikres og udgør et stort, sammenhængende naturområde med dynamisk kystudvikling og hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, og med udbredte levesteder for fuglene.
Kommunerne vil arbejde på at opfylde målsætningerne i Natura 2000-planerne, blandt andet gennem positive synergieffekter med indsatserne i Vandområdeplanerne.
Hent Handleplanen for Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord (PDF)
Hent Handleplanen for Natura 2000-område nr. 114 Odense med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (PDF)