Spring til indhold

#40 Byrum på havnen

Flere skal opholde sig på og bruge havnen. Fem byrumsprojekter er derfor i gang.

Odense havn udvikler sig i disse år til en bydel med boliger, kontor/service og fritids- og kulturaktiviteter til lands og til vands. Odense Kommune vil gerne have endnu flere til at opholde sig på havnen og arbejder derfor på nye byrum i området.

Der er gang i fem byrumsprojekter, som tilsammen har til formål at skabe mere liv på havnen samt gøre det attraktivt at investere i nye byggerier på havnen:

  • Promenade og fortov ved Englandsgade
  • Promenade ved Finlandskaj
  • Havneparken
  • Londongade
  • Bro over havnebassin

Læs mere i handlingsplanen

 

Status, november 2019 

I september 2017 blev der afsat 3,3 mio. kr. til at gøre Stenfiskerkajen færdig. Stenfiskerkajen ligger øst for havnebadet og udgør en vigtig del af den øst-vestlige promenade, der på sigt kan binde Skibhuskvarteret sammen med Åløkkeskoven. Stenfiskerkajen er forvandlet fra at være et grusareal til, at det nu er en promenade med plads til ophold og liv langs kajkanten. Der er kommet cykelparkering ved Havnebadet, nye redningsstiger, aktivitetsmuligheder til de mindre samt mere grønt. Der er kommet bænke, træsæder på kajkanten og nyt trappeanlæg med plads til ophold og mulighed for at komme helt tæt på vandet og nyde den gode udsigt mod Næsbyhoved Skov og ud af kanalen. 

I foråret 2018 vedtog byrådet at reservere 2 mio. kr. for at igangsætte projektet med etablering af havnepromenaden ved Englandsgade i takt med, at en privat bygherre gik i gang med at bygge lejeboliger på Englandsgade 3. Også denne promenaden er en del af den vigtige øst-vestlige forbindelse mellem Åløkkeskoven og Skibhuskvarteret, som udgør hele rygraden på havnen. Promenaden er anlagt i samme design som de øvrige promenader på havnen. Der er ved at blive udskiftet til nye redningsstiger flere steder i havnebassinet. Det arbejde forventes færdigt inden sommeren 2020. 
 
Fortov langs Tværkajen og Englandsgade indgår som del af #40 Byrum på havnen – ”Promenade og fortov ved Englandsgade”, men dette er ikke påbegyndt, da der ikke er afsat midler til denne del af projektet.

 

Økonomi

 

Samlet budget 2017-2024 Afsat i 2022 Afsat i alt fra 2017-2022
50,9 mio. kr.  0 mio. kr.  5,3 mio. kr. 

 

 

By- og Kulturforvaltningen